100 år

“Tiden løftede sine frygtelige vinger og fløj bort mod en virkelighed der ikke var hendes. Al tyngde forlod hende, og hun stirrede op i en blå himmel, der var plettet med minder”. 

I dag bliver mit største litterære idol 100 år. Eller, det ville hun være blevet, hvis hun levede i dag. Jeg kunne godt have undet hende, at hun kunne have oplevet hvor stort et hit, hun stadig er. Hun er blevet moderne igen og det tror jeg ville have passet hende.

Selvom vi ikke har levet samtidig er hun en af de største for mig. Min Tove samling er den del af bogsamlingen der fylder mest. Jeg kan umuligt vælge et ynglings digt eller skriv. Når jeg går i mine egne tanker, kan jeg tit høre, eller fornemme hendes ord. Når jeg stiger af toget, i min hjemby, går fra stationen og drejer ned omkring bøgebusken kører hendes ord, om barndommens gade altid i mit hoved.

“Jeg slog dig engang til jorden
for at gøre dit hjerte hårdt”

Selvom der er langt fra en baggård på Vesterbro til et rækkehuskvarter i Nordsjælland. Selvom der er langt fra 1917 til 1989. Jeg synes, at hun er universel. Det er hun for mig.

En af grundende til at jeg holder så meget af Tove, har hun faktisk selv formuleret:

“Jeg elsker det mørke og svære, 
der spænder en ukendt kraft
og volder en sødme, lykken
aldrig har haft”

Selvom det hele godt kan virke trist og mørkt, havde hun også helt vildt meget humor. Da hun levede blev hun nogle gange kritiseret for at være gammeldags, hvilket for mig, er meget svært at forstå. Og når man har fornemmet Tove-feberen rase de seneste år, giver det heller ingen mening. Meget af det hun har skrevet, virker på mig helt friskt og som jeg skrev længere oppe, universelt. Hun er rå og tør.
At hun både var en selvstændig kvinde, men samtidig havde en lille usikker pige inde i sig, er for mig meget genkendeligt og smukt. At hun var så ærlig og uforbeholden, er jeg helt vild med. Hun rører mig, mange af hendes tekster, kan jeg ikke læse eller tænke på uden at få tårer i øjnene. Hun er personlig og hun er min heltinde.

Jeg kan ikke anbefale nok, at dykke ned i hendes forfatterskab. Eller, at gå ind og se Tove! Tove! Tove!

I min stue hænger Ib Spang Olsens billede af Barndommens gade. Pigen med det lysende pagehår taler til mig på så mange niveauer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *