Januar

Januar 2017 går allerede på hæld. Sidst jeg skrev et blogindlæg så min verden meget anderledes ud end den gør i dag. Jeg havde nemlig januar planlagt ned til mindste detalje. Der var mange ting jeg skulle nå inden årets første måned randte ud, for når det først blev februar skulle jeg være mor igen. Min terminsdato 1. februar indikerede for mig (måske lidt naivt) at mit andet barn ville blive et februar barn. For jeg ville jo helt sikkert gå over tiden.

Wrong! Jeg gjorde det modsatte af at gå over tiden. Min fødsel blev sat igang, da jeg var 37 uger henne – altså hele 3 uger før termin. I de tre uger havde jeg planlagt at jeg skulle færdiggøre min læreruddannelse, ordne det sidste redebyggeri, være en masse sammen med min datter – bare hende og jeg, ud og spise med en god veninde, i biffen med børnenes far, lave mad til fryseren. Og jo, alt det kunne jeg faktisk have nået på tre uger.

Men ja, virkeligheden skulle blive en ganske anden. D. 15. januar – efter 2 dages igangsættelse – fødte jeg mit andet barn. Mens jeg lå på hospitalet og igangsættelsen blev planlagt tænkte jeg igen og igen på det gamle John Lennon citat, måske er det en smule corny, men ikke desto mindre meget rigtigt for mit liv:

life_is_what_happens-82933

Der kom liv til og livet skete, selvom mine planer ville noget andet og det kunne ikke føles mere rigtigt. Den 15. januar er nemlig den rigtigste dag for lille E at have fødselsdag. Det er lige som det skal være.

For en kontrolfreak som mig og i en verden og en tid, hvor det næsten er muligt at tage kontrol over alting, er det egentlig befriende at opleve hvordan livet alligevel har noget andet til en, end det man lige regner med. At det modsatte af hvad man regner med, kan ende med at føles som det rigtige.

I dag, på januars sidste søndag og min yngstes 2-ugers fødselsdag kunne jeg ikke være mere taknemmelig for hvordan det hele flaskede sig. Jeg har nu to helt fantastiske døtre, min læreruddannelse kom næsten i hus og indtil videre klarer vi alt det nye ret godt synes jeg, også selvom fryseren ikke nåede at blive fyldt op og på trods af at vi stadig manglede at vaske en del babytøj. Alle mand er sunde, raske og glade og resten kan vi jo altid ordne, det er bare et spørgsmål om tid.

Continue Reading

Velkommen nytår og velkommen her

Om 2016 er der allerede sagt mange ting. Jeg har ikke fornemmelsen af at mange ligefrem begræder at året er slut og man kan se fremad. 2016 blev året hvor mange store kunstnere blev taget fra os – på et tidspunkt virkede det næsten absurd og jeg har tænkt at Madonna, Sir Paul og andre virkelig skulle passe på at de ikke fik en tagsten i hovedet. Selv kan jeg stadig sørge lidt over at Bowie aldrig mere skal være i blandt os. USA fik en kvindehadsk, klimaproblems-ignorant, minoritetsfjendsk og ikke mindst tikkende bombe som præsident. Året har budt på en flygtningekrise af dimmensioner, alt alt for mange terrorangreb (jeg kan næsten ikke holde ud at tænke det og skrive det). Meget synes sørgeligt og uvirkeligt og man kan da kun håbe på at 2017 bliver et lyst og løsningsorienteret år.

For mig, på det helt personlige plan, har 2016 sgu været lidt en blandet landhandel. Jeg har været udfordret, jeg har grædt, jeg har stået med en positiv graviditetstest i hånden, jeg har grinet, jeg har mærket mit moderhjerte være ved at skvulpe over at stolthed og kærlighed til mit eget lille store menneske. Jeg har været usikker. Været sikker. Jeg har taget store beslutninger. Jeg har næsten færdiggjort en uddannelse. Kørt galt på cykel og derefter afleveret bachelor. Jeg har set mine veninder mindre end nogensinde før. Jeg har følt mig mere voksen end nogensinde før. Hverdagen er blevet en meget real thing. Jeg har været mere træt end nogensinde før. Min mave er vokset og vokset og snart er vi en familie på 4.

I går var årets sidste dag og samtidig min mands fødselsdag. Dagen bød på overraskelsesbesøg af hans forældre, kagespisning og nytårsfejring hos min svoger og hans familie. Helt stille og roligt og børnefamilie agtigt. Vi havde HELDIGVIS aftalt at sove der, og da klokken var 22 kunne jeg næsten ikke holde mig vågen længere og 23.30 måtte jeg kapitulere og kravle i seng. Det føltes lidt forkert, men også virkelig rart at gå ind i det nye år omgivet af dyner og i hvileposition. Min mand kom ind og holdt mig i hånden og vi hviskede godt nytår til hinanden kl. 00., krammede og snakkede om året der var gået. Måske det spring i det nye år der har adskilt sig mest fra tidligere, men virkelig rart og meget rigtigt lige der.

2016 var:
Året hvor jeg startede bloggen.
Året hvor min mand blev syg igen og hvor jeg lærte endnu mere om mig selv og ham. Vi rykkede endnu tættere sammen med vores familier, fik lært at række hånden ud og bede om hjælp. Vi lærte hvad vi kan klare selv, men også at det er okay ikke at kunne klare alting selv og at vi har de bedste kræfter omkring os.
Året hvor jeg blev bedre til at mærke mine egne grænser og markere dem.
Året hvor jeg fik lov at mene noget i radioen
Året hvor jeg blev endnu klogere og nu, på den første dag i det nye år, ved jeg at jeg er lige der hvor jeg skal være.

Jeg har i 2016 virkelig nydt at kunne samle mine skriblerier herinde. Bevares, der er stadig en masse skrivebordsskuffe-skriv og halv fyldte notesbøger gemt rundt omkring, men jeg hygger mig ret meget med bloggen her. Når jeg kigger på mine statistikker kan jeg da også se at der er kommet flere og flere læsere til bloggen. På statistikkerne har jeg også fundet årets 5 mest læste indlæg og det stikker i alle mulige retninger, og jeg har derfor svært ved at konkludere noget som helst ud fra det der har fået flest klik. Jeg bliver bare ved med at skrive hvad der falder mig ind, så længe jeg hygger mig med det tænker jeg.

  1. By-mor? Et indlæg om det at bo i byen, nærmere bestemt Nørrebro, som jeg virkelig elsker. Men samtidig også en overvejelse omkring hvor vi skal bo i fremtiden – jeg tænker at de meget stigende boligpriser nærmest smider almindelige mennesker ud af byen og det er jeg så ærgerlig over.
  2. At blive far… Min søde mand overtog bloggen og skrev et (i mine øjne) virkelig godt og fint indlæg om det at blive far
  3. Pårørende-mor #2 Jeg har skrevet flere indlæg om det at være pårørende til en der er psykisk sårbar og det er nogle af de indlæg jeg får bedst respons på – dette skulle vise sig at blive det mest læste af dem
  4. Om mor her #1 Dette her indlæg handler om mig, det at jeg er ekstremt ekstrovert og hvordan det tit kan være svært og være forbundet med at føle sig forkert
  5. Ligenu.. Et indlæg der er skrevet da jeg og min familie stod i den hårde sygdoms sværeste tid, et indlæg hvor jeg er taknemmelig og føler mig passet på

Rigtig godt nytår til alle – må alle jeres nytårsønsker gå i opfyldelse <3

Continue Reading