Det var den barsel

Sidste mandag meldte jeg med ledig i min A-kasse. Den første uge som jobsøgende er overstået, og min barsel er endegyldigt slut.

Barselsdagpengene kommer ikke længere. Min lille baby er på ingen måde lille mere. Hun kravler op i senge, stole og sofaen. Hun går langs væggene. Har taget et enkelt skridt nogle gange. Hun spiser mad sammen med os andre. I håndværker-portioner. Hun griner. Leger. Vinker og klapper. Hun er en tumling. På nogle og firs centimeter. Og adskillige kilo.

Det er vildt.

Forleden skrev min veninde, at det da godt nok gik stærkt med hende. Jeg svarede tilbage, at det næsten er som om hun sprang babystadiet over. Jeg fik en klump i halsen. Babytiden gik stærkt. Barselstiden gik stærkt. Måske for stærkt?

Der har været seriøst mange ting på programmet. For mange. For mange ufrivillige ting. Tiden gik med skilsmisse. Med eksaminer. Med ble-smidning, pottetræning og børnehave-start for den store. Med flytning for os alle sammen. En livsomvæltende barsel i mere end en forstand. 2017 som jo nærmer sig sin slutning har eddermaneme godt nok haft forandringer på programmet.

Og hvad så med babyen? Hun har fulgt med. Hele vejen. Jeg har haft hende i armene, på skulderen, i en sele på maven, i barnevognen eller ladcyklen hele vejen. Hun sov på min mave da jeg modtog skilsmissebegæringen. Hun var med til bankmøde da fælles økonomien skulle splittes. Hun sov i gården, da jeg malede væggene i den nye lejlighed. Hun er verdens gladeste baby. Jeg har aldrig mødt en med så godt et humør som hende. Hun er ukuelig, sej, sød, grinende, smilende og glad. Hun elsker sin storesøster og lyser op når hun får øje på hende, og ingen kan give hende grineflip som søster. Hun er tryg ved andre mennesker. Smiler til alle vi møder på vejen. Hun er ikke bange for noget og kravler gerne op hvor der er allerhøjest. Hun følger med. Hun vil med. Der hvor storesøster er, vil hun også være. Derfor må man lære at kravle op i sengen til hende, og det gør man så. Om lidt skal hun i vuggestue. I samme institution som sin storesøster. Det giver mening på så mange planer. De er allerede tætte. Måske tættere end andre søskende. Måske de godt ved, at de to virkelig er nødt til at holde sammen?

Så ja, barslen fløj forbi. Det er trist. Vemodigt. Den kommer aldrig igen, og babyen bliver aldrig baby mere. Det sætter tanker igang om et år, der på mange måder var skidt. Men faktisk også godt. For vi har det jo godt. Jeg ved at jeg nåede at nyde det. Muligvis ikke nok, for det gør man aldrig. Men der var mange små øer, hvor jeg bare sad og iagttog hende. Revnede af stolthed og rørelse. Hvor jeg holdt hende ind til mig. Jeg elsker det lille menneske, og jeg skal se hende meget mere, jeg er ikke færdig med at være stolt, eller med at holde hende, passe på hende og være hendes mor. Heldigvis. Og af erfaring ved jeg, at det hele er magisk og stort. Også når de er store. Alle aldre kan noget, og der er meget uudforsket land endnu.

Man kan (åbenbart) godt amme og læse til eksamen samtidig. Jeg behøver nu ikke prøve det en anden gang 😀
Continue Reading

Om genbrug

For nylig medvirkede jeg i et reklamespot for DBA. Det faldt mig aldeles naturligt. For jeg elsker genbrug. For et par år siden, lod jeg mig interviewe til en artikel om genbrug som en voksende trend.

På min telefon ligger både DBA, Reshopper og Tradonos apps. På vejen hjem fra børnehaven gør jeg tit et stop ved mødrehjælpen i Jægersborggade – nogle gange med noget aflagt, nogle gange for at købe noget. Jeg både køber og sælger brugt.

Det er mest ting til børnene, egentlig. Men, jeg har altid elsket genbrug, så det at jeg handler flest børneting, er i virkeligheden mest fordi, at det er dem der får flest ting. Mit spisebord, Dea Trier Mørch billedet på væggen, sofaen, luksus-madrassen i min seng er ting jeg har købt brugt. Mine Dr. Martens læderstøvler er købt “brugt”, til 500 kroner, uden at være brugt. For et par måneder siden købte jeg en fin Stine Goya kjole til den nette sum af 300 kroner, fordi den havde tilhørt en anden. En anden der havde passet på den, og som tilmed kom og afleverede den til mig, mens pigerne sov.

Det her fine Dea Trier Mørch billede, købte jeg til mig selv og min nye lejlighed i sommer. Jeg havde aldrig fundet det nyt, og jeg knuselsker det.

Da min ældste datter var 2 år, havde hun som mange andre jævnaldrende et flip, hvor hun var helt vild med køretøjer. I alle former og farver. Men børn fortæller jo aldrig en, om det er deres nye evige interesse, eller mest er fordi nogle andre henne i daginstitutionen er helt tossede med det. Derfor indkøbte jeg en traktor og en gravko (blandt andet) til sølle 30 kroner. De bliver stadig leget med og de fejler intet.

I min optik, er der mange gode grunde til at købe brugte ting: 

  1. Mange af de ting man kan finde brugt, er slet ikke færdige med at blive brugt. Jeg ved ikke om andre mennesker generelt har for mange penge/for lidt plads/bliver skilt hele tiden eller hvad det handler om. Men markedet for brugte ting er enormt. Og mange ting fejler ikke noget som helst.
  2. Jeg er egentlig en ret kræsen forbruger. Jeg ved hvad jeg kan lide. Jeg holder mig til få mærker, som jeg kender og elsker. F.eks. har jeg gået i Dr. Martens støvler siden jeg var teenager, og det stopper ikke lige foreløbig. Det gælder egentlig også når jeg køber ting til pigerne. Jeg har hurtigt opdaget hvilke ting der er en god kvalitet og hvad der er godt til dem og deres kroppe. Så derfor tjekker oftest diverse brugt-sider og taster navnene på favorit-tingene ind før jeg kigger efter det fra nyt. Genbrug gør det faktisk nogle gange nemmere for mig at finde de ting, jeg bedst kan lide.
  3. Miljøet. For fanden. De fleste mennesker har temmelig mange flere ting, end de egentlig har brug for. Mange passer ikke godt nok på dem – for det er så nemt at købe noget nyt. Jeg skal ikke pudse glorie her, jeg kørte en masse IKEA skrammel på lossepladsen og solgte mange ting, i forbindelse med min skilsmisse. Nogle ting røg også ud, for at gøre plads til nye. Fordi det føltes nødvendigt. Altså, at få nye egne ting.
  4. Min økonomi nyder i øvrigt godt af, at jeg elsker at finde ting brugt. Når jeg vader rundt på Nørrebro, og ser hvor mange nye smarte slæder andre mennesker kører deres børn rundt i, bliver jeg gang på gang overrasket. Hvor har de alle de penge fra? Jeg kunne måske godt have haft råd til en dyre søskende vogn til mine døtre, hvis det var en kæmpe prioritet. Men den helt store post i min økonomi er hverdagen. Jeg vil have råd til at tage i Tivoli, til is om sommeren, til at vi kan gå til bageren en gang i mellem, og til at vi kan have det lidt sjovt. Mens de er så små, som de er, og ikke efterspørger andet, giver det sindssyg god mening for mig at de (blandt andet) får brugte ting.
  5. Jeg har nok også en mærkelig kærlighed til gamle ting med hjemmefra. Jeg er vokset op blandt arvestykker og gamle bøger. Min far er (blandt andet) antikvarboghandler. At elske gammelt og brugt, er måske bestemt af mine gener?

Hvordan har I det med genbrug? 

Hvis man ikke har fået nok, af at læse om min kærlighed til alt det brugte,
kan man se reklamen for DBA, her.
Det er filmet hjemme hos mig selv, så der er da rig mulighed for at “lære mig bedre at kende”.

Continue Reading