1 år

 

              D. 15. januar 2017, kl. 12.30.          Som jeg skriver det her, er det her billede præcis et år gammelt. Og hvilket å

I dag bliver min yngste datter 1 år. For et år siden, søndag d. 15. januar 2017, lå jeg på fødestue og var efter 3 dages igangsættelsesproces ærlig talt ved at være pisse utålmodig. Jeg havde haft veer om natten, som var forsvundet igen, og i det hele taget havde jeg ikke særlig meget lyst til at være på hospital længere. Tålmodighed har aldrig været min stærke side, og jeg bryder mig generelt ikke om at vente, så man kan nok regne ud, at det ikke var spor sjovt. Jeg savnede min ældste datter, havde dårlig samvittighed over at være væk fra hende. I dagene med igangsættelse, havde jeg været indlagt på en firesengsstue, som mest af alt mindede om en banegård. Jeg ville bare gerne hjem og allerhelst af alt, var jeg så klar til at føde og møde min datter nummer 2.

Da selve fødslen endelig gik igang, gik det stærkt. Kl. 13 skrev jeg til min veninde, at der var skruet op for mit vedrop.

Klokken 13.37 lød der et vræl, og endelig var hun der.

Kære E, 
Kl. 13.37, den 15. januar ændrede mit liv sig på den allerbedste vis. Du kom ud til os. I en allerhelvedes fart. Meget større end samtlige jordemødre havde skønnet. Med en lille spids næse og et kuglerundt ansigt. Helt anderledes end din søster. Så meget dig selv. Du ammede fra du var 2 minutter gammel, og har haft appetit som en murerarbejdsmand lige siden. Du kom virkelig med alt hvad der var dig, den dag. Raketfart, glubende appetit, mild og glad, og som helt din egen. 

Jeg har aldrig mødt et barn med et så godt humør som dit. Allerede meget tidligt, smilede du til alt og alle på din vej. Du er sjældent ked af det, eller sur. Bare glad. Nysgerrig og helt utroligt undersøgende. Din morfar siger, at du har et virkelig vindende væsen – og det er så rigtigt. Det er svært, nærmest umuligt, at være i dårligt humør i dit selskab. Du er en helt fantastisk følgesvend at have. Tager alt med et smil, og ser alt som en mulighed for at opdage noget nyt, fornemmer jeg. Det kunne mange lære noget af – det har jeg lært meget af. På den måde kom du og gjorde alt så lyst og fint. 

Du er top sej, og lynhurtigt. Du har været gående i knap 3 uger, og øver dig allerede i at løbe. Du kravler henover samtlige forhindringer jeg laver, for at afholde dig for at pille billeder ned fra væggene. Kravler op på stole og skamler. Op og ned. Ud og afsted. Der er fart på, og du er så sjov at spæne efter. Du er lige startet i vuggestue, og vader som det naturligste i verden ind på de store børns stue, allerede på første dag. Totalt ukuelig <3

Der ingen tvivl om, at du elsker din storesøster helt kolossalt. Hvor hun er, vil du være, og du skal nok komme derop. Du vil med. Heldigvis er følelsen helt tydeligt gengældt. Så sent som igår, sad i sammen på køkkengulvet, mens jeg lavede havregrød. I hvilede hovederne mod hinandens. Din storesøster nikkede ligeså stille hovedet op og ned, og sagde “jeg vil bare gerne nusse hende”. Der er ingen tvivl om, at det er kæmpe stort at blive mor, livsomvæltende og livsbekræftende på en måde man slet ikke fatter. Men ingen havde fortalt mig, at man i fysisk forstand, kan mærke sit hjerte boble og hoppe, når man ser to mennesker, man helt selv har lavet, elske hinanden.

Dit første år i livet, har budt på lidt af hvert. Opture og nedture, kan man sige. Men, du er simpelthen så optur, lille store E.
Intet er større end, at være din (og din søsters) mor. Det er det vigtigste og bedste nogensinde.
Tak for dit første år, som har givet mig meget mere end jeg nogensinde kunne forestille mig. Og kæmpe kæmpe tak for dig. Du var den rigtigste der kunne dumpe ind i mit liv, der for et år siden.

Jeg elsker dig. 

 

Continue Reading

Hverdagen

Det her er skrevet på bagsiden af min alenlange to-do-liste:

Jeg tømmer opvasker, mens havregrøden snurrer på gaskomfuret.
Pigerne spiser, jeg drikker dagens første balje kaffe.
Senere vasker jeg beskidte pander fra igår op, mens jeg skovler skyr ind
Gaber, men highfiver mig selv, fordi jeg var så klog, at gå i seng før kl. 21 i går
Tumlingen er startet i vuggestue, nætterne er noget rod og der er nok en sammenhæng
Skæver ind i stuen
Den store sidder helt selv og “læser” i et Rasmus Klump hæfte
Helt fredeligt

Jeg kigger mig selv i spejlet.
Smører godt med concealer under øjnene
Et år uden søvn
Sætter sine tydelige spor

Jeg får fyldt opvaskeren igen
Tørrer spisebordet af
Selvom vi stod senere op i dag,
når jeg både at få øreringe på,
og at efterlade lejligheden rimelig pæn.

1-2-3 “LØØØB”
Vi løber ned ad den lille skråning der er ned til cykelkælderen
Begge piger griner og jeg luner mig ved, at vi som regel når at grine om morgenen

Har ondt i hovedet og metalsmag i munden
Regnen trommer på ladcyklens kaleche
Pigerne pludrer med hinanden derinde,
leger legen hvor de klonker deres cykelhjelme sammen
Søde, glade børn

Vi når ned i børnehaven.
Krammer og kysser
Barn er afleveret
Fortsætter ned i vuggestuen
Tumling vil klart ikke have, at jeg forlader hende
Hun sidder på mig, knuger sig ind til mig
Ligner mest af alt en lille koala

Senere er vi hjemme igen,
Koalaen og jeg
Hun spiser.
Jeg drikker kaffe.

Bruger 10 minutter på at lede efter mit Nem-id
Mit hjerte hamrer
Husker at tumlingen legede med det igår.
Det kan være ALLE steder.
Hvor fanden er det
Ingen Nem-id, ingen jobsøgning, ingen dagpenge, tænker jeg.
Stress
Finder Nem-id bag sofaen

Tumlingen vil ikke sove
Skifter ble. 2 gange
Hun sover.
Tager babyalarmen om halsen,
går i vaskekælderen
Alle maskinerne er optaget.

Det er bare ikke min dag, i dag.

Tre maskiner vasketøj,
To afsendte jobansøgninger
og en enkelt trøstende telefonsamtale senere,
trækker jeg tæppet op over mig,
nyder at tumlingen sover
og tænder for Den store Bagedyst

Continue Reading