3 år

For 3 år siden var jeg temmelig højgravid. Min store mave var fyldt med sommerfugle og pakke ind i hvidt stof. For 3 år siden var jeg brud.

IMG_4229

Solen strålede da min far kørte mig ind til Rådhuspladsen. Jeg havde svært ved at have mine trætte fødder i de sorte højhælede sko, så jeg stak først i dem, i det øjeblik jeg skulle hoppe ud af bilen. Vi var lidt forsinkede. Midt på Rådhuspladsen stod min kæreste sammen med sine forældre og med min brudebuket i hånden. Selvom det skulle være en stille dag med kun de nærmeste, ville jeg alligevel gerne have sådan en. Som det sig hør og bør. Han fik ikke øje på mig til at starte med. Da jeg gik henimod ham, tænkte jeg, at det var lidt sindssygt at vi gjorde det. Det føltes som alvor og som forevigt.

Giftefogden snakkede om medgang og modgang. Om svære dage og gode dage. Hun nikkede mod min store mave og sagde noget med, at det jo ikke altid var nemt når der kom børn. Den dag var jeg helt sikker på, at vi ikke ville blive en del af den der grimme skilsmisse statistik.

For et par uger siden, cyklede jeg forbi Rådhuset. Solen skinnede på det, på samme måde som det gjorde, d. 14/9-14. Men den dag, var jeg skilt, og på vej til min venindes polterabend. Jeg funderede meget over, om man mon må fortælle om sin polterabend og bryllup, når det ligesom ikke gik? Slugte den klump i halsen, de tanker medførte. Tænkte “det handler ikke om dig, det her!!”

Vi var altid gode til at fejre mærkedagene. Den dag vi blev kærester, bryllupsdagen og sådan noget. I dag er første gang, vi ikke har bryllupsdag. Dagen har jeg fejret med at pakke flyttekasser ud. Pigerne og jeg har spist kødboller i tomatsauce. Alt er hverdag. Intet festligt på den måde.

På vejen hjem fra børnehave, midt på smarte Jægersborggade, med sved på overlæben, lidt for vågen sprællebaby i den lidt for fyldte barnevogn, med løbecykel over armen og børn over det hele. Udbrød ældstebarnet, helt ud af det blå “Jeg vil ha’ en ridder”, og lige i det øjeblik var jeg tilbøjelig til at give hende ret, og ønske mig en ridder.

Dagen i dag, havde jeg faktisk frygtet at skulle se i øjnene. Broken dreams og alt det der. Men det er ok. Har ikke skænket det så mange tanker, som jeg havde troet, at jeg ville. Jeg har set hele to gode veninder i dag. De har givet mig peptalks, hjulpet med at sætte varer på plads og rykke møbler rundt i stuen. Når ungerne sover kommer en tredje veninde med vin. Så jeg føler mig ikke alene. Langt fra, faktisk. Det er bare noget andet og det andet kan nu også noget. Selvom jeg ikke har en ridder, har jeg alle mine ridderinder og de er de bedste ❤️ Og som en ridderinderne konstaterede i dag, klarer vi os sgu ret godt selv. “Vi er nogle stærke piger”, som barnet også sagde i dag

You may also like

2 kommentarer

  1. Jeg kan på trods af, at du siger det ikke er så slemt som frygtet, stadig mærke smerten i dine ord. Men styrken skinner stærkere igennem, I er virkelig nogle stærke piger! Jeg sender virtuelle kram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *