At passe på sig selv

Da jeg i slutningen af februar, modtog det skæbnesvangre opkald, hvor min mand annoncerede, at han ville skilles, var jeg hos mine forældre. Og der blev jeg. I 10 dage. Efter nogle dage kiggede min mor på mig og sagde “find en frisør, hvor du må have en baby med – du trænger til lidt forkælelse”. Som den korrekte speltmor jeg er, gik jeg igang med at google “øko frisør Nordsjælland” og faldt så over en afdeling af Zenz, utrolig tæt på der hvor mine forældre bor. Jeg fik hurtigt en tid og dagen efter drog jeg afsted, med barnevogn und alles.

På vejen derop, tænkte jeg meget over om jeg skulle fortælle om skilsmissen. Frisøren var det første menneske jeg skulle se, der ikke enten var mine forældre eller bedste veninder. Den første udefrakommende der muligvis skulle have historien. Jeg tænkte meget over hvor lidt, eller hvor meget man behøver at fortælle en frisør. Det er vel op til en selv, der kræves vel ikke at man nærmest fortæller noget? Omvendt kan det blive nogle lange timer, hvis man kun svare i en-stavelsesord.

“Skal I så holde barnedåb?” Skæbnen ville at hende der havde tid før mig, også var nybagt mor. Men det var vist også det eneste vi havde til fælles. Jeg sad i sofaen og ventede på at det blev min tur, mens kvinden fortalte om hvordan de skulle fejre deres tredje barn. Selvfølgelig fortalte hun om det, og selvfølgelig havde frisøren spurgt. Når nogen er forholdsvis nybagt mor, falder det jo ikke naturligt at hele verden er vendt på hovedet og at vedkommende er blevet forladt. Det giver mere mening at spørge til søvn, amning, barnedåb og den slags.

Det blev min tur til at komme i stolen. Inden jeg havde set mig om, havde jeg fortalt det meste af min historie. Fortalt om chokket, om at jeg boede lidt hos mine forældre, om den ukuelige kærlighed til mine piger, om bekymringerne jeg havde for min (eks)mand, jeg forstod intet af hvad han havde gang i, og om at, jeg ikke anede om hvad fremtiden ville bringe.

Samtidig bad jeg hende om at klippe 10 cm. af mit hår. Jeg har altid været i tvivl om hvorvidt jeg kunne klippe det så “kort”, jeg har altid tænkt over om han ville synes det var pænt. Men nu “skulle der ligesom ske noget”, som jeg sagde til frisøren.

Amning i frisørstolen
Amning i frisørstolen

Jeg endte med at være der i 3 timer. Resultatet blev et væsentlige lysere og kortere hår. Da jeg gik derfra følte jeg mig meget lettere og lysere. Der er noget terapeutisk ved at gå til frisøren. På flere måder.

Igår var jeg så tilbage. Pigerne og jeg skulle være med til at fejre min lillebrors fødselsdag om aftenen. Igen havde min mor på forhånd mere eller mindre insistereret på at jeg fik mig en frisør tid. Denne gang var det helt uden børn. De blev passet og jeg blev nurset. Min far siger, at det gælder om at have nogle honningdepoter – det er gå til frisøren, er mit ultimative honningdepot, og det var meget længe siden jeg havde tilladt mig selv lidt honning. De få timer jeg fik for mig selv var det der gjorde hele forskellen den her weekend. Det gælder sgu om at passe lidt på sig selv.

Jeg har seriøst set frem til den frisørtid i en måned, tror jeg. Bare at skulle forkæles og slappe af, uden at tænke på andres behov i et par timer. And so I did. Det fine ved netop den frisør, er at den ligger på en lille villavej i Nordsjælland. Så mens jeg fik hovedbundsmassage, havde hårkur i og massagestolen trykkede på min trætte ryg, kunne jeg bare ligge og kigge ud i trækronerne der ligeså stille bevægede sig frem og tilbage i vinden. Det er længe siden, at jeg har været så afslappet.

Samme labre hætte. Nu på en gladere mor.
Samme labre hætte. Nu på en gladere mor.

Som nævnt tidligere, vidste jeg ikke hvad fremtiden bragte, da jeg sidst sad i frisørstolen. Det ved jeg heller stadig ikke. Da jeg gik derfra denne gang, følte jeg mig mindst ligeså let, lys og glad. Jeg havde nemlig tid til at reflektere over hvordan det hele egentlig går. Især fordi jeg jo fortalte frisøren om meget af det, der er sket siden sidst. Min konklusion blev, at jeg er et meget rigtigt sted lige nu, Det er intensivt at have to små børn, ja. Men der er heldigvis nogle der sørger for at jeg får nogle pauser. Men de valg jeg har truffet for min og pigernes fremtid virker som de rigtige. Jeg er helt klart et sted nu, som jeg ikke regnede med for bare 4 måneder siden. Det meste ser ud til at falde på plads og deep down, er jeg faktisk glad. Fremtiden er ikke skræmmende mere.

20170617_145654
Kom tilbage til børnene, lige i tide til at putte begge mine dejlige unger til lur. Hvilket resulterede i en endnu en pause – dog med babyalarm om halsen.

Tak til Marianne, fra Zenz i Humlebæk. Jeg kan kun anbefale hende. Sød, lyttende, klog og dygtig.

You may also like

2 kommentarer

  1. Klær dig helt vildt godt og hvor er det vigtigt at få tanket op af zen på den måde.
    Min erfaring er også at man begynder at råbe af sine børn hvis man ikke tanker ind imellem

  2. Honingdepoter det er jo et fantastisk ord! PS tak for at du deler dine tanker, det giver sparring til mit eget liv med børn på 4, 2 og 1 år (de var ikke alle planlagt)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *