At være så træt, at det kan ses

Jeg går tit ad de sædvanelige barsels/gå tur med barnevognen ruter her på Nørrebro. Det vil blandt andet sige Stefansgade/Jægersborggade-kvarteret og selvfølgelig Assistensen. Her vrimler det med barnevogne. Dyre smarte barnevogne. Min barnevogn har lige fået skiftet forhjulene, de var rustne og smadrede, de gamle. Men okay, det er også snart 3,5 år siden den blev købt. Nogle gange knirker vognen lidt. Der er et hul i stoffet foran, en lille flænge. Ikke noget der betyder noget. Andet end udseendet, selvfølgelig.

Jeg føler mig lidt som den menneskelige udgave af den barnevogn. Jeg er slidt at se på. Ikke decideret i stykker, men bare lidt slidt. Med flere gode år i sig. De mange nætter med afbrudt søvn viser sine tydelige spor, om morgenen når jeg ikke altid at få make-up på. Det er heller ikke altid jeg når at få kontaktlinser i. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har købt nyt tøj. Det meste af det jeg går i, er gamle lidt halv-slidte t-shirt kjoler. Min yngste datter har været snottet i flere uger, og jeg kan simpelthen ikke holde ud hvis hun tørre sin næse af i mine Mads Nørgaard skjortekjoler, eller mit Stine Goya loppefund. Om morgenen prioritere jeg, at lave fletninger på ældsten, få alle mand i rent tøj, lege og lave havregrød, ordne og dutte i en uendelighed. Alt sammen ting, der sætter mine egne behov til side. For, hvor vigtigt er make-up, når der er kvalitetstid med ungerne på højkant? Dertil kommer, at den lille har en lille smule seperationsangst, så at lukke badeværelsesdøren er udelukket. Hvis den er åben stikker hun hele hovedet ned i toiletkummen, bider i toiletbrættet og forsøger at lege med toiletbørsten. Så det er en udfordring.

De andre mødre, på de der barnevognstur-ruter, ser sgu ret godt ud. De er ikke så smadrede at se på. Deres barnevogne er nye. Uknirkende. Deres hår ser rent ud. Randerne under deres øjne er til at overse. Deres tøj ser smart og nyt ud. Intet tyder på snotnæse-aftryk. Jeg er mildest talt imponeret.

Da jeg fortalte min mor, om disse smukke smarte mødre, sagde hun “mon ikke det er deres første barn?” Og det er selvfølgelig ikke til at vide. Men jeg tror det lidt. Dermed ikke sagt, at det ikke er hårdt at have et barn og være på barsel med det. For det er det. Jeg kan selv huske, at jeg synes det var hårdt. Trængte til at komme ud lidt selv. På en eller anden måde, tror jeg, at jeg syntes at det var ligeså hårdt dengang, som jeg synes nu. For man kender jo ikke andet. Det er hårdt, at få frarøvet sin nattesøvn. At vende sig til, at skulle opfylde et lille menneskes behov 24/7. At sætte sig selv på pause. Konstant.

Men det ændre jo ikke på, at der nok er lidt mere tid at gøre med.
Heldigvis ved jeg, at jeg igen får tid til make-up. At snotnæserne stopper med at løbe, at some point. At alting jo bare en fase.
Det ER en fase.

You may also like

3 kommentarer

  1. Er selv på barsel med nummer to, og jo der var mere tid første gang. Men til gengæld hviler jeg meget mere i morrollen denne gang og er ikke i det der check over det kontroltab og livsændring det er at blive mor, som jeg var første gang. Og derfor er denne barsel alligevel nemmere

  2. Vil bare sige at du skriver super godt:-) selvom du forståeligt er træt, synes jeg du har værdierne på plads for dine piger:-) de er heldige med en mor som dig! Bedste hilsner en anden mor fra Nørrebro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *