Børneafdelingen tur-retur

“I får stue 1 – jeg tror faktisk det er den samme som sidst”. 

Før jeg blev gravid første gang, havde jeg aldrig prøvet at være indlagt på et hospital. Jeg har været på skadestuen 2 gange, men ellers har hospitaler været ret uudforsket land for mig. Med børnene blev det anderledes, skal jeg da lige love for. Begge mine graviditeter er endt med igangsættelser, da jeg var gravid i vinter havde jeg 24 timer til observation efter et møde med en bildør, og så var der jo hele frem og tilbage til Riget-showet i foråret. Jeg har været meget på hospital – på et særligt hospital, that is.

Tirsdag aften tog vi en tur mere. Lillesøster og jeg har – igen – været en tur forbi Rigshospitalets børneafdeling.

Vi havde en helt almindelig og stille eftermiddag og aften. Pigernes far hentede den  store fra børnehave og jeg havde lavet lasagne. Begge piger ELSKER lasagne og spiste med stor appetit. Lillesøster rå-åd og det gik hurtigt. For hurtigt. Og det gik galt. Hun fik et stykke i den gale hals og hostede som en gal. Vi dunkede hende i ryggen og lavede alle de der ting man skal når små børn får noget i den gale hals og ud fløj et stykke lasagneplade. Pyha. Men hun blev ved med at hoste. Gentagende gange og med korte intervaller. Det var svært at vurdere om det var en efterreaktion, eller om der sad mere tilbage. Men jeg fik ondt i maven og dårlige nerver. Derfor ringede jeg til 1813. Sygeplejersken var heller ikke vild med hosten, og selv lillesøster hverken havde blå læber eller decideret åndedrætsbesvær og ellers var i fint humør, mente sygeplejersken at vi skulle tage på børneafdelingen.

Jeg bestilte en taxa og tog lillesøster med ned på gaden og vente. Vi ventede og ventede. 15 minutter senere får jeg en SMS fra selskabet om at den er afmeldt. Jeg bruger aldrig 4×35 igen, det er fandeme for dårligt. Det lykkedes til sidst at komme igennem til et andet sted, der selvom der var en times ventetid, forstod alvoren og 5 minutter senere sad jeg i en vogn.

På Rigshospitalet var der en del ventetid. Ikke til lægen, eller de undersøgelser der skulle til. Men jeg ventede 3 timer på, at lægen fik fat i den kirurg der skulle bestemme hvorvidt min datter skulle have en kikkertoperation for at få pillet den rest lasagne op, som et røntgenbillede måske viste.

Der nåede faktisk ikke at komme en rigtig afgørelse, før en sød sygeplejeske kom og sagde at nu havde hun fundet en stue til os. I det øjeblik, begyndte jeg at tude. Ikke igen! tænkte jeg. Senere tænkte jeg, at jeg virkelig ville ønske at jeg kunne klone mig selv. Det kan gøre ondt helt ind i hjertet på mig, at jeg ikke kan være hos begge mine piger, når vi er sådan nogle her situationer.

“Jeg ved ikke hvad fanden jeg har gjort”, sagde jeg hulkende til en veninde i telefonen. Nogle gange føler jeg simpelthen at jeg bliver udfordret helt sindssygt og testet til grænsen.

Onsdag morgen blev min datter undersøgt af en kirurg og fik taget et nyt røntgenbillede. Resultatet var heldigvis at hun slap for kikkertoperation og at vi kunne vende hjem. Efter at have fastet i næsten 12 timer gik vi ombord i frokostbuffeten på børneafdelingen. Min store lille baby var så sej og glad hele vejen igennem og jeg er dybt imponeret af hendes altid gode humør og kampånd. Natten til onsdag sov vi ikke ret meget og så måtte hun ikke spise i tilfælde af operation, alligevel kravlede hun rundt og undersøgte hele legetummet på afdelingen og smilede til alle sygeplejersker og læger. Seje unge ❤️

Nu er vi heldigvis hjemme igen og den almindelige hverdag har indfundet sig. Jeg har det lidt, som jeg havde det efter den sidste indlæggelse, nu føler jeg igen, at mit liv nærmest er nemt, når bare mine børn ikke er syge. Det er en kæmpe frihed, ikke at skulle være på hospital. Selvom vi kun var der i 16 timer og selvom personalet på børneafdelingen er verdens sødeste, så er der sgu intet som at være hjemme. Hjemmelavet mad, begge pigers selskab, at kunne gå ud i den friske luft, lege med LEGO og bare være os. Det er det bedste jeg ved ❤️

 

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *