Ambitiøs-mor

Forleden stødte jeg på en bog der hedder Ambitiøse Mødre. Uden at have læst bogen, satte titlen noget i gang i hovedet på mig.

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er bogen en slags håndbog til work-life-balance, som det så fint hedder.
Bogen gør op med 7 værdifulde indsigter, en af dem er: Succes er noget, man har på arbejdet – derhjemme er man bare mor… Den overskrift ramte mig!
Måske er det fordi jeg ”kun” er studerende og ikke endnu er ude på det store vigtige arbejdsmarked. MEN, min største succes er at være mor. Min datter er uden tvivl min største præstation og jeg ved godt at det nogle steder er ilde hørt. Hvis ens største ambition er at være en god mor, betyder det så at man mangler ambitioner for sig selv og sit arbejdsliv?

Ikke for mig. Det er så få år børn er små og jeg vil gerne være med til så meget af det som muligt. Inden man har set sig om, vil de jo hellere hen og lege hos vennerne og så sidder man der – og har tid til sine andre ambitioner. Derudover tror jeg ikke, at jeg ville kunne magte at skulle det hele på en gang. Hatten af for dem der kan, dem der vil og dem der er nødt til det – jeg bukker mig i støvet.
Jeg er selv vokset op med to karrieremennesker til forældre. Jeg elsker og beundrer dem meget højt og jeg har ikke ondt nogle steder over den barndom jeg har haft. Jeg føler mig heller ikke svigtet. Når det er sagt, blev jeg hentet som den sidste – altid. Vi endte med at få en barnepige, som så kunne hente os tidligt. Mine forældre startede deres karrierer op i de år, de fik min bror og mig. Vi var (som de fleste børn) altid syge og til sidst var forståelsen for syge børn ikke stor på deres arbejdspladser.

Lige for tiden er jeg selv i praktik og derfor væk fra mit studie. Man kan sige jeg får lov til at prøve kræfter med, hvad det vil sige at have en hverdag. Jeg synes fandengalemig at det er svært at nå alting. Jeg vil gerne hente barnet tidligt. Jeg vil gerne være en god veninde. En god kone. En god mor. Jeg vil gerne lave ordentlig aftensmad. Jeg vil gerne være med til at lege med legoklodser. Jeg vil også gerne nå i bad. Og forberede mig ordentligt på min praktik. Min uddannelse er som regel ikke anset for et ambitiøst valg, og der kan være tendens til at se ned på folk med den uddannelse jeg læser. Jeg ender altså (nok) ikke med en stor og imponerende karriere. Men alligevel har jeg fornemmelsen af, at selv folk med min uddannelse har svært ved at få hverdagen til at gå op.

Forfatteren til Ambitiøse Mødre vil med bogen opfordre kvinder til at tage aktivt stilling til, hvilke forventninger de selv ønsker at leve op til. For som hun siger “På mange måder kører vi kvinder på autopilot, fordi der i samfundet huserer så mange skjulte ideer om, hvad kvinder skal være i stand til at præstere. Samtidig falder dommen hurtigt, hvis man som mor ikke er i leverer varen. En mor, der er omhyggelig med sine børn får tilnavnet speltmor, mens en mor, der dropper barslen for at hellige sig karrieren er en ravnemor”.

Jeg er absolut enig! Men min erfaring viser mig nu bare alligevel, at det er mere imponerende at være den slags mor, der når det hele. Der er tendens til, at man roser mødre der både har en flot karriere og børn. Mødre der løber marathon. Mødre der kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Mødre, der har ambitioner.
Det er ikke på samme måde imponerende, når man siger, jeg vil gerne arbejde deltid mens mine børn er små. Det synes jeg, det er. I M P O N E R E N D E! At være mor handler jo i høj grad om at sætte sine egne behov på pause. Mine børn kommer sikkert ikke til at have det dyreste tøj, og de kommer heller ikke på udlandsrejser flere gange om året, og de kommer sikkert heller ikke til at vokse op i et dejligt parcelhuskvarter i Nordsjælland. Men jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at de aldrig skal føle sig besværlige, når de er syge. Så derfor udsætter jeg gerne behovet for rigdom, verdensomspændende rejser, dyre møbler og designertasker. Jeg skal gerne tage dem med ud og rejse når de er blevet ældre og deres mor har fået bedre råd til den slags.

Jeg satser på at dyrke motherhood lidt mere og sætte mine ambitions-behov lidt på pause. Og bare være.

Må man det?

(Trætte) Mor her.

 

P.s. Dette blogindlæg er ikke ment som en revselse af mødre der vælger anerledes end mig. Alle har ret til deres frie valg – også (især) mødre. Alle mødre har deres kampe, og alle fortjener et skulderklap.

Continue Reading

Mor-til-mor eller crap mødre siger til hinanden

Da min datter var yngre gik vi til rytmik engang om ugen sammen med resten af speltsegmentet fra Nørrebro. Pæne mødre i smart tøj, med Ida Ising pusletasker og rent hår. Min datter var ikke den hurtigste på holdet til at lære ting, jeg var ikke den smarteste i tøjet, ej heller den slankeste, men jeg har dog en Ida Ising pusletaske 😀

På holdet var der egentlig en fin stemning – Vi lavede gode øvelser med vores unger side om side, og nogle gange faldt man også i snak. En dag mødte jeg dog en af de andre mødre på vejen derhen. Jeg havde trillet min barnevogn ind i den lokale Ella’s Kitchen forhandler (øko baby mad på pose), så der var lidt at spise til barnet efter de rytmikprøvelser vi skulle udsættes for. I butikken står en anden mor foran mig i køen, en kvinde jeg med det samme genkender fra rytmikholdet. Jeg smiler til hende, og følgende senarie udspiller sig:

Mig: ”Hej”
Hende: ”Øh, hej.. Det er lidt pinligt, men hvor er det nu vi kender hinanden fra?”
Mig: ”Vi går til rytmik sammen – I er også på vej derhen kan jeg regne ud?”
Hende: (Rødmer lidt) ”Nååå ja, undskyld.”
Mig: ”I skulle måske også lige tankes op på babymad?”
Hende: ”Ja – altså jeg havde lavet noget hjemmelavet. Men pludselig løb tiden fra mig og jeg nåede ikke at pakke det sammen”.
Jeg smilede og sagde noget med at nogle gange får man jo bare travlt. Det kender vi alle sammen – de sædvanlige floskler.

MEN. Situationen har jeg virkelig tænkt på flere gange.

1. Hvis ikke øko-baby mad til fucking 17,95 portionen er godt nok, hvad er så?
2. Hvorfor opbygge en stemning af, at det ikke er ok at springe over hvor gærdet er lavest (dyrest) når man nu tager ungen med til rytmik?

Jeg har oplevet flere eksempler på at mødre dunker hinanden i hovedet. Helt sikkert ubevidst, men det er stadig ærgerligt. Mødre der siger ”jeg er sikker på at grunden til at mit barn udvikler sig så hurtigt, er fordi han stadig bliver ammet”, selvom der sidder en i rummet, hvis amning mislykkes.

Mødre der insisterer på at samsovning er det eneste rigtige – ikke kun for dem selv. Men for alle. Samsovning er det der gør børn trygge. Og hvem vil ikke gerne have trygge børn?

Børn er forskellige. Mødre er også forskellige, og mange er usikre, især når det hele er nyt. Så lad os lige være nogle gode sisters og støtte hinanden i stedet for at dunke andre i hovedet i jagt på bekræftelse. Jeg savner søstersolidaritet.

– (Skrappe) Mor her

P.s. Nogle gange vil man gerne bekræftes i at man er skidehamrende dygtig til at være nogens mor. Jeg har en hotline jeg ringer til og blærer mig med barnets og mine egne genialiteter. Det kan både være et nyt ord (barnets) eller en fantastisk kombination af mos udtænkt af mig selv. I de situationer ringer jeg til min mor og hun siger altid ”du er så dygtig til at være mor, lille skat”. Mødre stopper åbenbart aldrig med at være stolte af deres (søde små) børn.

Continue Reading

Mor hvem?

En bekendt sagde en gang til mig; jeg ved ikke hvem jeg selv er efter jeg har fået barn. Mens en mor ude cyberspace skrev, at hun i hvert fald stadig var helt sig selv – morrollen var ligesom lagt ovenpå alt det andet der var hende.

Et sted midt i mellem dumper denne blog ned. Jeg kan sagtens kende mig selv og føler mig stadig som mit gamle jeg. På samme tid er alt ændret, mit syn på nogle ting er totalt forandret. Jeg er mere angst, mere stærk, mere sårbar, mere glad, mere træt, mere tvivlende og mere sikker end mit gamle jeg.

Alt det vil jeg gerne skrive om og derfor har jeg nu oprettet en blog. En blog der handler om at være mor, men ikke handler direkte om mit barn. En blog uden billeder af et barn med natursut og hæklet legetøj, men en blog med tekster om alt det der optager mit morliv.
Mit liv er ikke kun at være mor, jeg studerer, jeg arbejder, jeg drikker rødvin med veninder og ryger en cigaret i smug. Men de fleste af mine overvejelser og tanker omkring livet starter med min familie og med mig, som mor.

Velkommen til, jeg håber at du bliver hængende.

– Mor her

Continue Reading
1 13 14 15