Dagens Mor her #2

 

Når alting går op i en højere enhed, på trods af helddags hovedpine og ufuldendte to do lister, er hverdagen måske egentlig meget god.

Denne mandag startede kl. 06.10, da lejlighedens mindste beboer råbte “HEEEEJ” inde fra sin seng. Hun er altid så sød og glad allerede fra starten af dagen, idag var moren mere mat og morgenbister i det. Jeg havde feber og ondt i hovedet. Velkommen uge – Gotta love mandag.

Min søde mand gav mig lov at sove lidt længere, og efter 45 minutters blunden, kastede jeg mig i bad og dagen kunne starte. Slugte min kaffe, fik smurt mit trætte og vintergrå ansigt ind i make-up. Lagde puslespil med barnet og så var det afsted til vuggestue. Vi var heldigvis i fin tid i dag (og så på en mandag)! Jeg kan ret godt lide at have tid til afleverings-processen. At se at hun kommer i gang med en leg og er glad for at se de andre børn og de voksne, giver mig en god ro i maven til resten af dagen.
Videre til undervisning, med start 8.45 – På vejen tankede jeg op med en skyr og en bolle. Al den gode tid, skyldtes måske at jeg glemte spise morgenmad. Med masser ad kaffe i termokoppen, kunne den lidt mere professionelle del af dagen starte. Fremlæggelse af et selvlavet undervisningsforløb blev eksekveret, og i bedste skolelærer hippiestil fulgte en time med drama og læseteater.

I løbet af dagen har en eksamensopgave rumsteret i hovedet på mig. Den skal afleveres på mandag. Allerede 12.30 efter undervisning, stod jeg på Israels Plads med en følelse af at være bagud med alt. At halse rundt, kun for at opdage at jeg ikke kan nå det hele. Prøvede at fortælle mig selv at frokost nok ville være en god idé og at jeg ikke kan gøre det bedre, end at løse én opgave af gangen. Frokost blev spist og en stor del af opgaven udarbejdet. Pyh – nogle gange (især efter jeg er blevet mor) er jeg fuld af forundring over hvor mange følelsesmæssige stadier jeg bevæger mig på, inden klokken slår 14:00. Dagene er fyldt med nervøsitet, små-stress, glæde og grin, udmattelse og kampånd.

 

Allerede kl. 14.10 stod jeg i barnets vuggestue – klar til at være en god speltmor og hente barnet hjem, så vi kunne nå at lege og være sammen. Skæbnen ville at hun ikke var færdig med sin eftermiddagslur, så jeg nåede både på apotek og indkøbe panodiler til helddags hovedpinen. Feberen havde forladt mig engang i løbet af formiddagen – nogle gange er det “smart” at have travlt. En halv to-go-kaffe senere tikkede der en SMS ind, min datter var vågen og jeg kunne hente hende. De dage hvor det lykkes mig at kunne hente hende tidligt, er de bedste dage. Den sandhed er sikkert ilde hørt, og jeg ved virkelig godt at det ikke er alle forundt.

Dagens program sluttede desværre ikke her. En eller anden tåbe har bestemt, at mødre sagtens kan have aftenundervisning. Så, klokken 16.30 var det op på jernhesten igen, klokken 17 startede undervisning. I dag var jeg heldig, og den sluttede heldigvis efter et par timer. I skrivende stund har jeg lige onduleret et par skiver rugbrød, hovedpinen er her stadig og nu er jeg ligeså træt som et alderdomshjem. Min to-do liste mangler virkelig stadig et par flueben, men det er der ikke noget at gøre ved.

En meget klog kvinde har introduceret mig for begrebet “pyt-kassen”. I dag, eller her til aften, om man vil, vil jeg fokusere på alt det jeg nåede og ikke alt det jeg mangler at nå. Jeg vil glæde mig over at mine undervisningstimer tillader at jeg henter min datter tidligt, og når at lege med hende hver dag. Som jeg skrev i Studie-mor indlægget, er der fordele og ulemper ved livet som “studie-mor”. Jeg prøver at glæde mig over fordelene, selvom fremtiden rykker tættere på og spøger meget. For hvordan får vi det til at gå op, når mor her skal på arbejde? Og måske også være mor til mere end en?

Nu vil jeg parkere to-do listen i “pyt-kassen”, glæde mig over det jeg nåede, at jeg ikke blev fanget i regnen på cykelstien, at jeg nåede at kramme og kysse mit barn (næsten) så meget som jeg ville i dag. I morgen venter endnu en dag, forhåbentlig med plads til både flueben, arbejde, puslespil, madlavning, kys, kram og alt det andet hverdagen er fuld af.

– (Hverdags) Mor her.

P.S. Husk lige at give jer selv en hverdags-high five (eller en “faij” som min datter kalder det), engang i mellem.

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *