Dagens mor her #3

I dag råbte jeg af en ældre dame.

Eller. Det med råbe mener jeg snerrede. Men det gjorde jeg til gengæld også ret eftertrykkeligt.

Dagen i dag startede 05.30 (igen igen!), da jeg klokken lidt i 8 landede på studiet havde jeg det lidt som om at dagen allerede havde været igang længe – det havde den jo også lidt. Halv ni tikkede der en SMS ind fra min mand om at vores datter havde fuldstændig ulykkelig da han havde afleveret hende. Noget der sker sjældent og noget der giver mig lyst til at råbe “fuck this shit” til min benhårde underviser og cykle ned og hente barnet med det samme. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke – jeg ved godt at hun bliver hurtig glad igen, og jeg vil jo egentlig også gerne have en uddannelse. Min underviser er en god kombination mellem en rigtig fagnørd og en hardass. Undervisningen er svær og hård (og spændende!) På knap 5 timer fik vi to minutters pause, da vi skulle skifte lokale. Termokoppen med kaffe blev hurtigt tømt i dag.

Kl. 12.30 da jeg havde fri, skulle jeg nå en masse ærinder. Samtidig havde jeg en ambition om at hente min datter i det øjeblik hun vågnede fra lur. Så jeg cyklede hele byen rundt, uden at have fået frokost, eller pause og så i det smukkeste (VARME!!) forårsvejr. Alle ærinderne gik heldigvis hurtigere end ventet og jeg kunne derfor nå hjem og stille min taske og spise frokost inden jeg skulle hente barnet. På vejen hjem spotter jeg et lyskryds, hvor der er grønt og skynder mig over. På cykel. Selvom man ikke må. Dét ved jeg godt.

Men det vidste den ældre dame ikke at jeg vidste. Midt i et super trafikeret kryds, med sveden haglende og maven rumlende udspillede denne seance sig:

Dame: “Du ved godt at man ikke må cykle over, ikke?”
Mig: (Smilende og høfligt) “Jo, det ved jeg godt. Jeg har simpelthen bare så super travlt i dag”
Dame: “Nå. Men må altså ikke”
Mig: “Nej, jeg ved det godt. Det var en smutter”
Dame: (Peger på mit barnesæde) “Man skal jo også tænke på børnene”
Mig: (Rimelig bestemt) “Jeg ville aldrig have gjort det hvis mit barn sad bagpå!”
Dame: “JA, for jeg synes altså det er synd for de børn der bliver vist at sådan noget må man godt!”
Mig: (Næsten brølende) “JEG VED GODT AT MAN IKKE MÅ OG DU SKAL SLET IKKE ANFÆGTE AT JEG ER EN DÅRLIG MOR!!”

Lige bagefter var jeg rasende og slog knytnæven ned i mit cykelstyr. Da jeg kom hjem fik jeg sgu lidt ondt af damen. Måske var jeg lige en tand for nærtagende. Men for helvede. Faktisk gjorde jeg alt hvad der stod i min magt for at gøre min datters vuggestue-dag så kort som muligt. Jeg gør næsten hele tiden det bedste jeg kan, for at være den bedste mor for mit barn. Og hvis damen vil være bekymret for børn, så er der virkelig steder hendes bekymring kan bruges bedre. Så undskyld til hende, men vigtigst af alt: lad være med at tirre en træt, sulten og stresset mor.

– (Sure) Mor her

You may also like

2 kommentarer

  1. Når bare det er fremmede du snerrer af… Igår talte jeg med rimeligt store bogstaver til min dreng, fordi han for filan bare ikke ville ligge stille længe nok til at få en ble på, alt imens hans søster hylede af træthed i baggrunden. Dét var ikke mit fineste øjeblik, jeg tager dit lyskrydsscenarie over mit bleskiftscenarie any day :-)

    1. Ja, altid bedst at snerre af fremmede 😀 Kom nu også til at sige forhelvede til barnet senere, da hun slog mig i hovedet med noget legetøj. Meeen, der er jo også kun en at blive slået i hovedet af/skifte ble på/etc. etc. her i huset. Forestiller mig at det kun bliver værre jo flere børn der er 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *