Den næstsidste aften

Det er sent. Altså, alt over klokken 21 er jo sent for mig. Og nu er den lidt over elleve.

Pigerne kom sent i seng. De er gået i ferie-mode.
Sov begge to sene lurer, vi spiste sen aftensmad (senere end 17:30!!), holdt dansefest på værelset og læste to godnathistorier.
En virkelig, virkelig dejlig aften. Hvor alt føles lattermildt, let og levende. Hvor jeg høstede frugten, af alt det der er og har været hårdt.
At kunne putte to piger der har smilet, grinet, snurret og hoppet lige indtil de lå i deres små senge.
Det er sgu da lykkeligt, og jeg bliver helt rørt ved tanken. Da jeg puttede dem, følte jeg mig selv ganske let.

Det er ikke tungt mere. 

De har sovet i nogle timer nu. Jeg har set tema-lørdag. Drukket et stille glas vin. Tænkt over, hvor godt jeg egentlig har fået det i mit eget selskab. Dét har 2017 lært mig. På den hårde måde. Men, nu er det egentlig mest rart. Især fordi, jeg ikke føler mig alene. Min søde nabo kom spontant til kaffe og hang ud i mit køkken i formiddags. Mine forældre var her nogle timer i eftermiddags. I morgen aften skal vi holde nytår med en af de allerbedste damer der er i mit liv, og hendes fantastiske datter. Det bliver både noget med spaghetti-bolo, rød saftevand, nytårshatte og børnehits på den lyserøde cd-afspiller i børneværelset. Men også Prosecco, tapas, kæmpe high-fives over at vi trods alt klarede det her år og drinks til mødrene.

Det er sgu et helt godt liv jeg har fået stablet på benene. 

Alligevel, er jeg lidt melankolsk her til aften. Min eks-mand har fødselsdag i morgen. For et år siden, skrev jeg en hyldest til ham her på bloggen. Jeg skrev blandt andet: “Jeg ved at jeg kan regne med dig. Jeg ved at jeg kan regne med os og at vi passer på hinanden” og “Alting kan sgu bare komme an, vi klarer det nok. Det ved jeg at vi kan”. Det vidste sig jo, som bekendt, at virkeligheden var en helt anden.
Her et år efter den storladne hyldest, er vi skilt, vi er gode venner og det hele er egentlig okay. I morgen skal pigerne og jeg fejre fars fødselsdag om dagen. Med kage og gaver. Jeg har hjulpet dem begge to med at lave noget helt særligt til ham. Nu har jeg også pakket det hele ind i stribet papir og bundet silkesløjfer på.

Den melankolske stemning, opstod imidlertid, da Youtube selv fandt sangen længere nede, og jeg skulle finde ud af, hvad man mon skriver i et fødselsdagskort til en eks-mand. Jeg er lidt typen, der altid skriver alenlange fødselsdagskort med store ord og roser til folk. Men hvad skriver man til en som man har børn med, en som gik fra en midt i det hele, en som man nok egentlig ikke elsker på den måde mere?
Jeg ved det ikke! Men jeg skrev, at jeg ønsker ham det bedste for hans kommende år, for det gør jeg virkelig.

I morgen er den sidste mærkedag, føler jeg lidt. Så har vi været alle de store dage igennem, som skilte. Så er det hele ikke nyt og famlende mere. Der er selvfølgelig lillesøsters fødselsdag i januar, men da hun aldrig rigtig har oplevet at vi har været sammen, eller haft fødselsdag før, så virker det ikke så svært. Ikke nu i hvert fald. Det er en lettelse, at vide, at 2018 ikke bringer min første “bryllupsdag”/fødselsdag/barns-fødselsdag/jul/sommerferie (you name it) som skilt.

Nu er det bare.. Almindeligt.

Og man si’r at efter stormens pisken kommer solen frem… 

Godt nytår, kære læser.
Jeg er så taknemmelig for alle jer der læser med <3

 

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *