Den sidste nat

Den kommende nat er den sidste nat, jeg sover i min gamle lejlighed. Den første lejlighed jeg har (delvist) ejet. Den lejlighed som mig og min eksmand valgte sammen. Den der skulle være vores hjem.

Min ældste datter, har fundet på at den gamle lejlighed hedder gamligheden og den nye nyligheden. 

I morgen rykker vi over i nyligheden. Ind i vores nye hjem. I dag har jeg, min eksmand, og flere gode (skønne og hjælpsomme) venner hjulpet mig med at komme et ordentligt stykke. Det er vigtigt for mig, at i hvert fald børnenes værelse, står helt klar, når vi rykker. De skal føle sig hjemme, fra første øjekast.

I dag har jeg ligeså stille gået og taget afsked med gamligheden. Jeg har foræret mine gamle Ikea-skabe til to unge flygtninge. Jeg pillet lamper ned, fjernet uroen over puslebordet. Det puslebord min eks-mand byggede, da jeg var høj gravid med den ældste. Jeg kan næsten ikke huske hvordan lejligheden så ud uden. Dørskiltet jeg gav min eksmand i “tillykke-du-er-blevet-far-gave”, med vores families navne på, har jeg skruet ned, med min nye “single-mom”-skruetrækker (Tak Annemette ❤️) Nu er jeg nemlig typen der skal have sin egen værktøjskasse.

Pigerne sover. Jeg drikker en øl på den sofa, jeg købte for et par måneder siden, min første egen sofa. Den kommer min far og bror og slæber over i nyligheden i morgen. Min stue er fyldt med legoklodser, babylegetøj og flyttekasser. I morgen er den tom.

Selvom vi kun flytter rundt om hjørnet. Selvom vi bliver i samme gård. Selvom stukken er ens i begge lejligheder og selvom begge opgange er malet i samme mærkelige lyserøde nuance, er det alligevel pisse vemodigt. Den her lejlighed, gamligheden, var den lejlighed, begge børn blev bragt hjem til. I september 2014, tog min far et billede af to nybagte forældre foran hoveddøren. De holdt begge i liften med en lille bitte pige i. To et halvt år senere, tog min eksmand et billede af en lille ny pige i samme lift. Ved døren ind til lejligheden, babyens mor og storesøster hjalp hinanden med at bære hende over dørtærsklen. Nu er begge piger vokset ud af liften og vi er sammen vokset ud af lejligheden.

Farvel gamlighed. Tak for det hele. For festerne, for hverdagen. For frieriet på sofaen, for de første skridt, for at være rammen om det familieliv der var mit engang. For krampegråden på sofagulvet en sen aften i marts. Jeg håber at nyligheden bliver ligeså fantastisk, og fuld af minder som dig.

IMG_4164

You may also like

2 kommentarer

  1. Hvor er det dog sært, i din beskrivelse af din lejlighed og opgangen farve nåede jeg at tænke “der har jeg også boet”. Da jeg så opgangsbillede er jeg næsten helt sikker på at min mand og jeg boede der engang. Rigtig god vind i den nye lejlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *