En uventet uge #1

Jeg havde som bekendt tænkt og forestillet mig at jeg skulle gøre min uddannelse færdig inden lillesøsters ankomst. Men skæbnen og livet ville noget andet. Som en jordemoder på Riget sagde til mig, så er det at have og få børn – uanset barnets alder – ofte noget med at man forestiller sig en ting og at det hele bliver noget andet, noget modsat af det man lige havde planlagt. Men man finder alligevel ud af det hele. Det ender næsten altid godt alligevel og det kunne ikke være mere rigtigt og den uge jeg nu vil beskrive for dig, kære læser, er et glimrende billede på det:

Ugen inden lillesøster blev født endte nemlig med se helt anderledes ud, end jeg havde regnet med at netop den uge skulle.

Søndag d. 8. januar: Jeg er 36+4 i min graviditet, og har egentlig forestillet mig at jeg går til terminen i denne graviditet. Søndagen starter som en helt almindelig søndag, men alligevel går jeg hele formiddagen rundt med en mærkelig fornemmelse i kroppen – en fornemmelse af at noget er under opsejling. Da mit blodtryk steg meget hen imod slutningen af min første graviditet, har jeg indkøbt et måle-apparat og har aftalt med læger og sundhedsplejersker at jeg skal tjekke det dagligt. Ved halv to tiden ligger jeg mig op i sengen, trækker vejret helt ned i maven og prøver at slappe af. Et kvarter senere tager jeg blodtrykket og det er højt. Som i alt for højt. 155/100! Efter en snak med min mand, beslutter jeg lige at slappe af og tage det et par timer senere. Umiddelbart derefter banker det på døren og mine søde veninder og min mor står pludselig i stuen, klar til at fejre at jeg er ved at lave en baby. Og jeg blev så glad og glemte lykkeligt alt om blodtryk. De medbragte alt til en virkelig dejlig fejring, gaver, kage, mad, kaffe og juice. Jeg har verdens bedste damer i mit liv. Ingen tvivl om det.

Da fejringen var slut, aften-afviklingen med storesøster eksekveret, besluttede jeg mig for at måle trykket igen. Desværre med det resultat at det var alt alt for højt. Jeg ringede til fødegangen, som gerne ville have mig ind. Jeg bestilte en taxa, kyssede barnet godnat og satte mod Riget. Klog af tidligere erfaringer med pludselige hospitalsophold pakkede jeg en bog, lidt snacks og min oplader. Men jeg var desværre ikke klog nok, for jeg havde på ingen måde forudset at jeg skulle indlægges. Men indlagt, det blev jeg. Denne gang under observation for svangerskabsforgiftning. Hele søndag aften brugte jeg på at tude, jeg græd og græd og følte mig både uretfærdigt behandlet (af min krop, vel og mærke) og en lille smule alene. For jeg sad jo bare der, på Riget – igen. Alene.
Dog fik min søde mand ordnet det sådan at hans bror kom og sad lidt hjemme hos os og lyttede efter det sovende barn, så han kunne komme ind til mig med mine ting.

Da han kom sad jeg på en stol på den såkaldte svangerafdeling og ventede. Det var jo meningen at jeg skulle have en seng at sove i. Men ventetiden er lang og mens jeg sidder og venter, kigger jeg på det hospitalsarmbånd jeg tidligere på aftenen har fået på – kun for at opdage at det er en fremmed kvindes oplysninger der står på det. Jeg henvender mig til en sygeplejerske og bliver i den forbindelse også tilddelt en seng på en stue med tre andre gravide. Klokken nærmer sig 22, og min mand er nødt til at tage hjem igen. Dels for at afløse barnepige og dels fordi det er slut med besøg efter kl. 22.

Den aften er jeg hamrende ulykkelig. Jeg kan ikke holde tanken ud om at skulle være væk fra min datter – slet ikke når jeg ved at jeg i løbet af kort tid hjembringer en lillesøster til hende. En lillesøster vi selvfølgelig allesammen glæder os helt vildt til at møde, men som jo også kommer til at vende op og ned på alt hvad hun kender til. Jeg ved at jeg i den kommende uge har hele to eksaminer og hvad skal der ske med dem? Hvornår skal jeg føde? Hvornår kommer jeg hjem igen? Og hvad skal der ske indtil da?
Jeg er et stort ulykkeligt spørgsmålstegn.

Tjek bloggen i morgen, hvis du vil læse mere om en af de mest krævende og mærkelige uger i mit liv.

You may also like

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *