En god dag

Meget grimt er der sagt om mandage. Men i dag havde jeg en virkelig god en af slagsen.

Weekenden brugte pigerne og jeg i Jylland. Det er intenst at rejse med to små børn, også selvom man har en hjælpende hånd med og rejsen kun er indenrigs. Jeg har altid været øst-vest-hjemme-bedst-typen, men det er kun blevet mere af at have fået børn. Mange ting er trods alt nemmere når man er hjemme i vante rammer.

I dag var sådan en dag hvor alting bare spillede. Seriøst. Alting. Det er jeg nærmest helt oppe at køre over. Lige nu er klokken ikke engang otte endnu, og begge børn sover. Jeg deler en øl med mig selv og nyder roen.

Mindstebarnet har været hos os i præcis 4 måneder i dag. Hvor er der dog sket meget på de 4 måneder – det er HELT ufatteligt.
For at markere 4 måneders-dagen var vi forbi sundhedsplejersken i dag. Og da min baby er en af de mest sultne jeg nogensinde har mødt, blev vi enige om at jeg kunne begynde at give hende grød. Dét var et hit. Hun spiste og spiste. Man skulle tro hun aldrig havde lavet andet end at få skemad. SUCCES!

Efter sundhedsplejerske-besøget, var vi i mødregruppe. For mit vedkommende første gang. Den første gang vi skulle mødes, var jeg i statsforvaltningen og anden gang havde jeg brystbetændelse of doom. Så allerede inden jeg skulle møde alle de andre, havde jeg virkelig følelsen af at være hende der, den kaotiske. Men det var nogle virkelig søde og sjove kvinder og jeg følte mig ikke som the odd one out. Endelig var det rart at lave noget der er mere barselsorlovs-agtigt end at rende til eksamen og i statsforvaltningen.

Da pigerne og jeg havde spist aftensmad (den mindste fik risgrød, vi andre fik ris og kikærte-curry – næsten det samme) røg den store i bad. Mens hun var i bad, lå lillesøster på mine knæ og holdt øje med hende. Hun pludrede og grinede i vilden sky, og det er ret fantastisk at der ikke skal mere til, end at være helt tæt på storesøster for at være lykkelig. Endelig lykkedes det mig at vaske hår på storesøster, uden ret meget skrig og skrål.

Mens jeg sad der, på gulvet foran badeværelset, fik jeg virkelig følelsen af at være lykkedes. I slutningen af februar, da min mand lige havde annonceret, at han ville skilles, boede jeg 10 dage hos mine forældre. I de 10 dage var jeg i de fleste af døgnets timer sammen med andre voksne. Mest mine forældre og søde Amalie – det havde jeg totalt brug for. Det gav mig dog en nagende tvivl, en tvivl på hvorvidt jeg nogensinde ville kunne være helt alene med to så små børn. Men, det er blevet hverdag. Endda en hverdag jeg holder af. En hverdag hvor det hele lykkes. Lige der, følte jeg mig næsten ligeså lykkelig som lillesøster.

 

dora
Nogle gange har jeg virkelig lyst til at danse rundt og synge “vi gjorde det, vi gjorde det, vi gjorde det, hurra”. Hvis du ikke kender sangen, skal du være glad 😉

 

You may also like

2 kommentarer

  1. Åh, det må bare være en kæmpe lykke-følelse. Og må betyde, at du klarer det skidegodt på trods af, at det er en svær tid. Sejt :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *