En mand og hans bil

I sidste uge havde min far fødselsdag. Vi havde så travlt med Dyrepark-besøg og fejring, at jeg aldrig fik skrevet det her indlæg helt færdigt. De seneste dage har vi haft fuldt ferieprogram, men mere om det en anden dag. Da det var mors dag skrev og dedikerede jeg et blogindlæg til min mor. Man må ikke gøre forskel på børn, eller forældre for den sags skyld, så derfor er det nu min kære fars tur til at få sit eget blogindlæg. Jeg ved at han er ivrig læser af bloggen, og han roser også ofte mine indlæg. Derfor må det være på sin plads med et, der er hans helt eget.

Min far fik sin første bil, da jeg var 4 år. Kort forinden, havde ham og min mor fået deres andet barn, og det var derfor en nødvendighed at få bil. Det var en gammel, slidt og brugt bil. Det jeg husker bedst om den, var at man måtte spise alle de kiks man havde lyst til på bagsædet. Og at den fragtede os på sommerferier i Sverige. På en af de mange sommerferier i Sverige, blev min far og jeg gift. Jeg havde myggenettet fra min lillebrors barnevogn på hovedet og min mor var præst. Som 5-årig var der ingen anden mand i verden, end min far.

I løbet af mit liv, har min far haft 4 forskellige biler. Ens for dem alle har været, at det kun har været ham der har haft kørekort til dem. Og at de er blevet brugt meget. Min far kører meget i bil.

Min far er en meget vidende mand, og han har altid gjort meget for at åbne verden, for dem han holder af. I min børnehave, følte pædagogerne sig engang nødsaget til at sige at ”børn ikke behøvede at komme på museum hver weekend”.

Min fars yndlingsdyr er løven, men selv er han en rigtig ”pappa-bear”. Han er en høj mand med stærke arme, og han passer meget godt på mig og mine piger.

Min far og jeg minder nogle gange uhyggeligt meget om hinanden. Vi elsker bøger begge to, men mest er det temperamentet vi har tilfælles. Vi er begge to stædige – vi elsker at være den der har ret. Vi kan blive meget sure, men har også let til store grin. Vi kan godt lide god mad og vin. Min far og jeg er nogle rigtige ”levemænd”.

Da jeg var teenager clashede de to ens temperamenter på daglig basis. Giganternes kamp udspillede sig over nogle år – i de år var vi tit meget trætte af hinanden. Vi var uenige om mange ting, politik, lydniveauet på musikken på teenageværelset, hvor lang tid man bør bruge på at smøre øjnene ind i kulsort eyeliner og meget andet. Vi er stadig uenige om mange ting. Men vi er vist begge blevet mildere med årene og er oftest enige om at være uenige. Men dengang jeg var allermest fyldt af teenagehormoner, var allermest rasende på verden, og dengang vi var rigtig uenige om alting, vidste jeg at jeg havde pappa-bear i baghånden. Den store blå bil ville komme og hente mig, hvis jeg ringede efter den.

Vi har kørt meget i bil, min far og jeg. Nogle gange med flyttelæs, andre gange til hospitaler sent om aftenen. Nogle gange har han hentet mig på en pløjemark i Roskilde, med sorte affaldssække spredt ud over bagsædet. Nogle gange er målet for bilturen spændende og uopdaget land, som f.eks. da han kørte mig på højskole. Den store blå bil hentede og hjembragte mig og min nye lille familie, da jeg havde født mit første barn. Min far og bilen, dem kan man regne med.

Min far er verdens bedste morfar for mine piger. Deres ve og vel ligger ham virkelig på sinde, og i hans øjne, er kun det bedste godt nok til dem. Han er en stor del af det, at åbne verden for dem. Blandt andet lærer han den ældste blomsternavne, navnet på havet der ligger udfor den by mine forældre bor i, hun ved at togene kan køre enten til Helsingør eller København og hvilken retning de to byer ligger i. Når hun overrasker mig allermest med ting hun ved, er det som regel fordi hun lige har været sammen med morfar. Forleden dag travede han glasmuseet i Ebeltoft tyndt med mit yngste barn på armen, og hun elskede at sidde der og se på former og farver, trygt i favnen på morfar. Man kan lære meget af min far.

Selvom det er hans fødselsdag, og han lige har fået serveret hvidvin på terrassen i sommerhuset, starter han alligevel den lille sølvfarvede bil, da jeg opdager, at jeg har glemt at købe bleer.

Tak for det hele far, både til dig og dine biler.

far

You may also like

6 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *