En ulykke…

… Kommer sjældent alene.

Min weekend blev ikke brugt på legepladsture i solen. Næ, yngstebarnet og jeg har skam været indlagt. Fredag fik hun pludselig høj feber og vi måtte afsted til (min gamle ven) Rigshospitalet.

20170521_151758

Efter adskillige undersøgelser viste det sig, at hun har urinvejsinfektion. Det lille bitte menneske. Kuren er antibiotika i et drop. At få et drop til at sidde fast i et lille menneske på bare 4 måneder er meget svært. Blodårerne ligger tæt og er bittesmå. Derfor tog det en time, 4 stik at få og en helt masse skrig og tårer at få droppet lagt.

Lørdag ventede vi så på stuegang. I knap 5 timer. Da lægen endelig kom, fik vi lov til, at komme hjem. Dog under den forudsætning, at jeg kommer ind med hende 3 gange i døgnet, når der skal sprøjtes medicin i droppet. Så det bokser jeg med nu. Det kræver en del koordinering og jeg glæder mig allerede til det bliver hverdag igen. En hverdag der ellers virkede krævende nok, men som dog er en hverdag hvor jeg kun skal ud af døren 2 gange om dagen. Det er sjovt at almindelige gøremål kan føles som en badeferie, efter en særligt udfordrende periode.

Nogle gange tænker jeg, at jeg må have været et ualmindeligt stor idiot i mit tidligere liv, eller, at jeg er født under en uheldig stjerne, for at fortjene alle disse ulykker.

Og dog, alt er jo selvfølgelig relativt. Jeg luner mig ved, at vi trods alt lever i antibiotikaens tidsalder, at begge børn besidder et fantastisk humør, at der er mad i mit køleskab og tag over mit hoved.
Men lidt færre udfordringer kunne jeg nu nok trænge til!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *