Et halvt år

Et halvt år er på en gang lang tid og ingen tid.

For et halvt år siden lå jeg alene med en lille baby i en gennemsigtig plastikvugge på Riget. Hun sov og jeg spiste beige hospitalsmad. Få timer tidligere var min mand og datter taget hjem. De to søstre havde mødt hinanden. Jeg lå og kiggede på hende. Tænkte på hvad hun mon var for en. Smilede af hendes søde lille spidse næse. Glædede mig til den kommende dag hvor vi skulle hjem. Jeg kunne nærmest ikke vente med at få hende hjem. Hjem og være en familie. Hjem og være sammen alle fire.

I dag er mit yngste barn et halvt år gammel. Jeg har været mor til to børn i et halvt år, og jeg har snart været alene med dem i 5 måneder. Det er lidt vildt. Mest det sidste. Vildt fordi, tiden er bare gået. Det er hverdag at være enlig mor nu. Det er sådan livet er, og jeg er faktisk glad og tilpas med min tilværelse. Jeg er et godt sted. Et rigtigt sted.

“I alt det her, har hun været en lille ø af ro”, sagde min far engang om yngsten. Og det er virkelig rigtigt, det er lige præcis det hun har været og det hun er. Selvom hun er baby, er hun en lille klippe. Hun har, med sin blotte tilstedeværelse, givet mig en tryghed og ro. Selvom hun sikkert ikke ved det, hjælper hun mig til at beholde jordforbindelsen.

Hun er et nemt barn. Altid i godt humør. Hun smiler til alle hun møder på sin vej. Lyser op i verdens sødeste tandløse smil når man får øjenkontakt med hende. Hun er en rigtig trooper. Hun vil frem i livet og hun voksede ekstremt hurtigt i starten. Det gør hun endnu. Lige om lidt kravler hun. Hun er min store seje baby. Ligesom sin storesøster elsker hun andre mennesker og fest. Hun er en charmetrold af de helt store. Vigtigst af alt, er det tydeligt at hun virkelig har det godt. Ikke kun for mig, men for alle der møder hende. Jeg bliver så glad når folk siger det. For hun skal altid have det godt.

Selvom de første måneder af hendes liv var turbulente, er hun, sammen med sin storesøster, det rigtigste der er i mit liv. Det kan godt være at intet blev som jeg forestillede mig, den dag for et halvt år siden.
Men det har intet med hende at gøre.
Intet.
At få hende har kun beriget mit liv og jeg elsker at være mor til to.

Kære søde glade mindste-skat, tusind tak for dig. Din mor elsker dig, mere end ord kan beskrive.

20170204_145856

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *