Fra skuffen #5

Jeg har tidligere udgivet skriverier fra min skuffe. Jeg holdt et par måneders blogpause, mens skilsmissen stod i lys lue. Det betød dog ikke, at jeg ikke fik skrevet. Nedenstående fra skuffen-skriv, er dog ikke så gammelt. Men læs flere skriv fra min skuffe herherher og her.

 

At være en familie

En gammel klassekammerat offentliggjorde igår et billede af hans nyfødte datter. Selvom han er typen der lavet lidt sjov med det og ikke er så højtidelig, emmer det alligevel af kærlighed. Først bliver jeg rørt, glad på deres vegne og tænker at det er så stort at blive forældre for første gang. Så bliver jeg lidt irriteret, og lidt sur. Sur over alt det som det ikke blev for mig. Og ked af at det aldrig kommer igen. Virkelig ulykkelig over, at den allermest særlige tid blev taget fra mig. Jeg lover mig selv, at jeg ikke er færdig med at få børn. Jeg er nødt til at prøve det igen.

Forleden dag er pigerne og jeg på vej hjem fra weekendbesøg hos mormor og morfar. Jeg øje på et par. De har en barnevogn med. Og en lille dreng der er på alder med min yngste datter. På Hellerup station sidder de og fjoller med ham. Er sammen om ham. Sammen.  De snakker og griner af et eller andet han gør med sin hue. Jeg kigger ned i min dobbeltvogn der er læsset med børn og de alle pakkenelliker, vi har haft brug for for at være på weekend. Den yngste sover trygt. Den ældste smiler op til mig. Jeg kan høre kvinden ved siden af grine.
Var vi mon også sådan, dengang, med bare et barn og to forældre? Måske. Eller det var vi. Nogle gange. Håbløst lykkelige. Og uvidende om hvad der ventede. Men vi havde også vores og slås med. Sygdommen der kom og gik. Og som jeg altid frygtede.

Parret står af på Nørrebro station, ligesom os. Men er hurtigere henne ved elevatoren end mig. De kom på toget først. Først til den forreste vogn. Jeg snakker med min ældste datter. Om at nu er vi hjemme på Nørrebro. At gaderne nedenfor hedder Nørrebrogade og Frederikssundsvej. Manden foran mig bukker sig ind foran kvinden. Jeg kigger væk. Jeg vil ikke se det. Jeg kan åbenbart stadig ikke rigtig holde ud at se et lykkeligt par kysse hinanden. Ihvertfald ikke denne søndag.

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *