Girls, girls, girls

I dag er det 3 uger siden, at min far, min bror og flere af mine veninder slæbte/samlede møbler, hjalp med at pakke ud, passede yngsten og en masse andet der skulle til, for at pigerne og jeg kunne have den første nat i nyligheden. I aften er det 3 uger siden, at nogle af mine allernærmeste skovlede den pizza min mor kom med. Og hvor jeg, da jeg sad og kiggede på dem og lyttede til at de snakkede, tænkte på, at mine venner og min familie smelter sammen, i denne her tid. Mine tætteste veninder er efterhånden mere som søstre.

Jeg føler at vi kan sige alt til hinanden, og det at vi har set hvor grimt livet kan være overfor os allesammen, at vi har skælve-grædt sammen, trøstet, skålet og krammet gør, at veninde, på en eller anden måde ikke er betegnelse nok længere. Jeg har en lille håndfuld jeg ser tit, de ved sikkert hvem de er, nogle er nye venner, som jeg kun har mødt fordi jeg bor, hvor jeg bor, nogle er tilbage fra dengang man havde dreadlocks, røg de billigste smøger i frikvarteret og en anden mødte jeg første gang en kold januar dag, da vi begge startede på højskole.

Igår delte jeg halvspontant en flaske vin med to af dem. I virkeligheden burde vi nok allesammen være gået tidligt i seng, og få indhentet det der søvn, vi hele tiden går og mangler. Men nogle gange, tit faktisk, giver det mig fornyet energi, at bruge tid med mine veninder. Energi som jeg ikke kan få ved at sove, eller ved at være i mit eget selskab.

Vi havde flere forskellige emner på bordet igår. Børn, moderskab, job-liv, studieliv, parforhold, livskriser, at have det pisse fucking svært og alt muligt andet. Ret store emner i virkeligheden. Men da jeg gik i seng, faldt jeg i søvn med en følelse af, at vi allesammen kan klare det hele. Især hvis vi har hinanden og taler med hinanden om det hele, også det grimme. For vi er fandeme gode til at støtte hinanden og samle hinanden op.

IMG_4388

Det her billede hænger på min væg. Mine girls, både de store og små, de gamle og de nye, er sgu det største og mest livsgivende jeg har. One love ❤️

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *