Graviditet 1 Vs. Graviditet 2

Jeg er nu et godt stykke over halvvejs i min anden graviditet og tænker at det derfor må være på sin plads at kloge sig lidt omkring de helt store forskelle på at være gravid for første og anden gang. I den her graviditet har jeg:

  • Været noget mindre hysterisk og fanatisk – generelt bruger jeg ikke ret meget kemi på min hud, men at der engang i mellem ryger lidt rød læbestift og lidt parfume på tøjet nægter jeg simpelthen at have dårlig samvittighed over. Denne her gang.
    Ligeledes ved jeg nu at barnet ikke tager skade af at man ikke får spist sine 600 g. frugt og grønt HVER DAG!
  • Haft lyst til at sove hele tiden – i hvert fald i de første tre måneder. Mit første trimester faldt sammen med eksamensperiode og herefter sommerferie – eksamensperioden var hård at komme igennem og sommerferien blev da heller ikke helt som jeg havde regnet med. Jeg holdt 4 ugers sommerferie med min datter + lidt løse fridage – resten sov jeg. Thank god for studielivets lange ferier.
  • Fået en tykkere mave – eller er i hvert fald blevet rund hurtigere end sidst. En af de gange vi fortalte den lykkelige nyhed til noget familie, blev det hurtigt konstateret at “det kunne man da i hvert fald sagtens se” – der vidste ikke sgu lige om jeg skulle blive glad eller fornærmet.
  • I de fleste tilfælde været mere afslappet end før – jeg har jo prøvet det hele før og “kender” rutinen om man vil. Derfor har jeg ikke været helt så bange og nervøs den her gang. Det skal dog lige siges at panikken kan overmande mig engang i mellem da jeg næsten synes vi har været FOR heldige – jeg er blevet hurtigt gravid begge gange og graviditeterne er forløbet rimelig nemt – hvornår går det galt??!
  • Følt mig mere slidt – det kan godt være at jeg ikke nogle af de helt slemme graviditets-gener som bækkenløsning eller andet, men det kan sagtens mærkes at jeg har en 2-årig der skal løftes engang i mellem. Om aftenen er jeg helt død i kroppen.
  • Hvis jeg skal være helt ærlig føles interessen omkring graviditeten også noget mindre denne gang. Dels fra andre, men også fra mig selv. Sidst var fyldte det nærmest alt. Jeg kunne huske præcis hvor langt jeg var henne (i dag er jeg 23+3 – har jeg lige måtte regne mig frem til – det behøvede jeg ikke sidst – der vidste jeg det bare)

Jeg glæder mig på en anden måde denne her gang. Sidst fyldte tanken om selve fødslen virkelig meget. Jeg var nervøs og det føltes vildt grænseoverskridende at skulle gennemgå noget så vildt, som jeg ikke havde ret meget mulighed for at forberede mig på. At to fødsler ikke er ens, det ved jeg, men det gør mig alligevel mindre nervøs at jeg ved hvad det handler om og at jeg har prøvet det før. Jeg ved nu at jeg ikke behøver lytte til alle de forskellige jordemødres gode råd om amning – sidst var der en der insisterede på at jeg ammede i en helt umulig stilling og det føltes så forkert, men jeg vidste ikke bedre end at lade hende diktere det. Alt det er jeg lykkelig over at skulle slippe for. Spændt, det er jeg virkelig også. Hvad vil det overhovedet sige at have to børn? Får jeg nogensinde tid til andet end at være mor? Hvordan reagerer min datter på at blive storesøster? På at skulle dele opmærksomheden? Man ved det jo ikke – uanset hvor mange gange man har prøvet at være gravid og føde, følger der nok en masse ubekendte med, når baby flytter ind. Det skal blive spændende alt sammen. Det bliver godt!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *