Historien om et smykke

I dag har jeg hentet et fint nyt smykke. En lille skilsmisse-gave til mig selv, kan man måske kalde det. Jeg tror at det ender med at blive den fysiske “døde” ting, jeg ejer der betyder mest for mig.

Min mormor døde da jeg var 8 år. Men i de første 8 år af mit liv var hun nok min bedste ven. Hun elskede mig betingelsesløst og det var jeg aldrig i tvivl om. Mine forældre har tit fortalt mig om at det forhold min mormor og jeg havde til hinanden, var noget helt særligt. Selvom jeg var et barn da hun døde er hun stadig ofte i mine tanker og jeg savner hende tit, og så er min yngste datter opkaldt efter hende.

Da  jeg skulle giftes og vi skulle have lavet ringe, var min mor så sød og betænksom at give mig et af min mormors gamle guld armbånd, som jeg kunne bruge til at få lavet ringene af. Det betød helt sindssygt meget for mig at hun på en måde var med mig den dag jeg blev gift og at det var hendes guld der endte på min finger.

Min nu eksmand var helt med på at jeg skulle have vores vielsesringe, og min mormors gamle armbånd har fået nyt liv igen. Nu i form af noget der for mig aldrig skal laves om. Nemlig et symbol på det bedste der kom ud af mit ægteskab og det allervigtigste der nogensinde vil være i mit liv. Mine to døtre.

 

20170428_150640

Designet har jeg selv fundet på. Jeg var inspireret af en gammel hjerteveninde halskæde, jeg havde som barn. For mig symboliserer hjertet og bogstaverne, der er mine døtres forbogstaver, at det er de to der er i mit hjerte og det er dem der deler det. Og at hjertet er knækket, eller tæt på, giver jo på en måde mening på flere planer.

Tak til dygtige dygtige Anders fra Handcrafted Cph. Det er en kæmpe vigtig ting du har lavet til mig.

You may also like

2 kommentarer

  1. Hvor fint Louise! Vores vielsesringe er også lavet af Anders og også af genbrugt guld. Så dejligt, at du har Lise tæt på dig på den måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *