I did it!

I går var det 8 år siden, at jeg kom ud af eksamenslokalet og ud i den skæve gang på Christianshavns Gymnasium. Min gudmor satte den hvide hue på mit hoved, og jeg kunne kalde mig student. Jeg kom kun lige akkurat igennem gymnasiet. Tidligere har jeg været inde på, at mit gennemsnit fra gymnasiet er så dårligt, at ingen nogensinde har fået det at vide. Især i 3.g levede jeg en ret kaotisk tilværelse, jeg var blevet svigtet af nogle af mine bedste venner, året forinden. Jeg var blevet efterladt med ansvaret for noget dumt, vi allesammen havde været med til. Det år var jeg ked af det, jeg arbejdede meget, gik meget i byen og skolearbejdet var ikke vigtigt. Til sidst i 3.g kulminerede det. Alt det fravær jeg havde haft på gymnasiet, sendte mig til eksamen i fuldt pensum. Det vil sige, at jeg skulle til eksamen i alle de fag jeg havde på gymnasiet. Jeg turde ikke fortælle mine forældre det. Jeg var flov og jeg vidste godt, at det ikke ville gå ret godt. Der var mange der ikke vidste, at jeg i juni 2009 gik til eksamen flere gange om ugen.

Studentereksamen blev derefter, jeg klarede mig igennem med nød og næppe. Fik huen, festerne og alt det. Men også et gennemsnit der ikke kan bruges til ret meget. Det gennemsnit, de mange dårlige eksamensoplevelser og min manglende faglige ballast fra gymnasiet, har i høj grad påvirket mit syn på mig selv. “Du duer ikke til noget”, sagde en lille stemme bagerst i mit hoved, i mange år.

FB_IMG_1498205250245

De 8 år der er gået brugte jeg på 3 sabbatår, et højskoleophold, 4 års studie, 2 graviditeter og fødsler, 1½ barselsperiode. I de 8 år, har jeg været ung med alt hvad det indebærer. Jeg har elsket, jeg har grædt, jeg er blevet svigtet, jeg har mærker kærlighed, jeg har været elsket, jeg er faldet, jeg har rejst mig. Jeg har kæmpet med mig selv og i dag, men nærmest først i dag ved jeg at, jeg duer til noget.

I går kulminerede mange års skolegang, som min mor så fint sagde det. Jeg blev færdiguddannet, på trods af livet og alle dets udfordringer. På trods af den lille dumme stemme, den tunge rygsæk, på trods af svigt og hårde odds.

Det er den vildeste følelse. Jeg er meget glad og lettet. Mit bachelorprojekt scorede karakteren 10. Men det allerstørste var næsten at lærer og censor roste mig og sagde: “du er meget meget dygtig”. Så kan den lille stemme fandeme lære det. Hende kaos-studenten kunne faktisk godt blive til noget.

You may also like

6 kommentarer

  1. Hvor er du sej! Så dejligt at læse. Hyggeligt at tjekke ind og se sådan en glad status 🙂 Yay! Det er nemlig om at smide de gamle fortællinger, når vi er vokset fra dem. Ønsker dig al mulig herlig fejring og unger, der falder i søvn tidligt m.m.

    1. Tusind tak Ida. Hvor er du sød. Og ja, jeg er helt enig. Men de der fortællinger kan virkelig sidde godt fast. Tak – jeg havde en virkelig god fejring 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *