Jeg jinxede…

I løbet af weekenden og igår, har jeg fortalt alle det kunne interessere, at lillesøsters søvn uvaner var på vej væk, og at hun nu kun var vågen en gang i løbet af natten. Som den – alligevel relativt erfarne – småbørnsmor, jeg jo er, burde jeg godt nok have vidst bedre. For selvfølgelig hørte lillesøster mine roser og mærkede at jeg nok begyndte at tro på, at hun ville sove igennem. Og hvad gør man så, når man er baby? Man siger “det kan du f*ndeme glemme, mor!” og begynder at sove som vinden blæser igen.

Jeg har samtidig fortalt flere, at nu gik det bedre med helbredet – at jeg var ved at blive rask. Hah! Hvad gør kroppen, når man siger sådan?Den siger “det skal du sgu ikke bestemme”, og giver en feber. I formiddags fik jeg dog en lur på næsten 2 timer, sammen med søvnterroristen, og det hjalp lidt på det hele. Men hold nu op, hvor er jeg træt! Og hvor er der meget der skal ordnes og klares.

Så, for ikke at jinxe noget, så er jeg træt, vedblivende syg, begge mine børn var vågne i nat og gør det helt sikkert igen i nat. Jeg forventer ingen mirakler eller søvn i lange intervaller. Det regner jeg med, at universet har forstået nu? Aldrig mere vil jeg være kæphøj og have høje forventninger til helbred og søvn.

      Hvad skulle man gøre uden det her sæt?

 

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *