Julen der kom og gik

Nu har vi altså haft jul igen, der la’r sig ikke skjule…

Sidst jeg tjekkede ind på bloggen havde jeg lige afleveret bachelor og tænkte at nu kunne julefreden virkelig sænke sig og jeg kunne få tid til alt det jeg ikke har fået gjort op til aflevering. F.eks. at skrive blogindlæg, ordne lillesøsters tøj/dyne/sengetøj/udstyr – at “neste” om man vil. Jeg kunne måske oven i købet have tid lidt skønlitterær-hyggelæsning, lave mad til fryseren, og så videre …… Det skete ikke – i dagene efter cykelstyrt og aflevering var jeg totalt smadret, mest i kroppen, men også lidt i hovedet. Det der med at man kan komme pludseligt til skade, er sgu uhyggeligt. Mandag inden jul afleverede jeg de sidste eksamensting, og så holdt jeg ellers to fridage hvor jeg så meget fjernsyn og spiste morgenmad og snakkede en hel formiddag væk med en god veninde. 2 hele fridage uden mit barn, 2 dage hvor jeg kørte hende i vuggestue (godt nok til nogle meget korte dage), for så at køre hjem igen. Noget jeg kan forstå man ikke må som forælder. Det hører nok til i sit helt eget blogindlæg og det er hermed skrevet bag øret.

Den 22. december fik barnet juleferie, på facebook annoncerede jeg både efter børnefrisør og julemand, så vi kunne opleve en masse spændende på vores første juleferie-dag sammen – igen blev virkeligheden en helt anden. Vi lavede puslespil, gik en lang tur, forbi bageren og ned og løbe på Assistensen, morede os i vaskekælderen (at vaske tøj er et hit når man er 2,5 – det er nok om at nyde det så længe det vare), bygget togbaner og ellers bare tullet rundt. Julemanden fandt vi ikke og jeg endte igen med at selv at stå for pandehårs-studsningen. Det med julemand og oplevelser var nok i virkeligheden mere mit behov end min datters. Når man kan have det sjovt med at løbe og kaste med blade og putte tøj i en vaskemaskine, er det jo helt fjollet at kaste penge efter indgangen til Tivoli – det skal vi nok komme til. Lige nu er vi stadig et sted hvor noget af det største ses i det små, og det er fedt. Dagen efter drog vi op til mormor og morfar hvor julen skulle fejres – vi fik pyntet juletræ og hygget og leget efter alle kunstens regler, både med mormor, morfar, Karla-hund og den hjemvendte onkel, som alle, på hver deres måde er et kæmpe hit at være sammen med.

Og så blev det altså rigtig jul. Komplet med min mors fantastiske julemad, familiehygge, en afslappet stemning, julemands-besøg og tonsvis (eller næsten i hvert fald) gaver til barnet. Mine forældre har været fantastisk søde til i år at arrangere en jul der var mest på mine og min datters præmisser. Mest af alt skulle det være hyggeligt og overskueligt. Julen i år var blandt de bedste jeg har haft. Helt sikkert den bedste som voksen. Jeg tror virkelig at det er en god og sund idé lige at tage et skridt væk fra alt hvad der hedder jul og så vurdere hvor meget af det man kan overskue og hvor meget af det man vil være med til. Hvor meget der er for andres skyld og hvor meget det egentlig vil ende med at stresse en. 1. juledag brugte vi på at lege med alt det nye legetøj og skiftevis sove middagslur og spise rester – ligesom sådan en dag skal bruges. Det efterlod kræfter til det helt store juleeventyr der ventede dagen efter.

2. juledag proppede vi mine forældres lillebitte bil med mennesker, hund og udstyr – besluttede os for at trodse Urd og sætte kursen mod Jylland. For julen er jo også tiden til at se familien – og Jylland og familie hænger uløseligt sammen for mit vedkommende. Ingen jul uden lidt stress og drama, vi havde planlagt en “ud og hjem samme dag-tur” og det skulle stormvarslerne ikke lave om på. Da vi sidder ved Odden og venter på færgen, tikker der en SMS ind om at den færge vi skulle have hjem er ombooket og nærmest umulig at nå. Så langt så godt. Alle i bilen arbejder for at bevare optimismen og vi trækker ja-hattene endnu længere ned over ørerne og kører ombord på færgen. Færgen vipper og vi smiler stift til hinanden, men bevarer roen. Turen til Jylland ender med at være en stor succes. Vi får nærmest set al familien, 3 stop bliver det til, de 2 første af 1,5 times varighed. Datterbarnet tager det i stiv arm og vader lige ind alle stederne, leger og snakker og følger bare med uden problemer. Jeg er en meget stolt mor. På alle vores stop bliver vi mødt af familiær kærlighed, julekram og gode snakke.

Vi spiste aftensmad hos min farfar – barnets oldefar, som hun ikke har set siden hun var knap et år – noget der ofte har givet mig dårlig samvittighed. Og det var et så fint et møde for alle – vi blev både mødt af flere julegaver og hjemlig hygge. Det betød meget for både min farfar og hans kone at vi var der og min datter blev mødt af megen opmærksomhed og fik mange søde og rosende ord med på vejen. En virkelig fin oplevelse, både for hende, dem og mig. Min onkel, tante og kusine var også med og da der fra dem blev overdraget et hjemmesyet tiger-kostume kunne dagen næsten ikke blive meget bedre. Jylland var en stor succes.

Hjemturen var der vist ikke nogen der havde troet vi ville klare – stormen Urd skulle jo rase over Danmark og da vi kørte fra Aarhus og man kunne mærke de kraftige ryk i bilen, tænkte jeg også at det – på trods af at have været en meget hyggelig dag, måske var lige lovlig kækt at sætte liv og lemmer over styr for at besøge familien nogle timer. Jeg tænkte på min mand – tænk hvis bilen styrtede i vandet med vores datter, mig og lillesøster i maven. Sikke en tragedie – og nej, min fantasi fejler ingenting. I det øjeblik vi ramte Fyn var stormen dog nærmest ikke til stede og turen over Storebælt var, med min fars ord “som på en forårsdag” – ikke en vind rørte sig.

Således vel hjemme fra en juleferie i både nære og fjerne dele af landet, med mange oplevelser og gaver i rygsækken, ser jeg nu tilbage på nok den bedste jul nogensinde. Julen hvor vi kun var en lille bitte smule stressede – mest over vejret. Dagen i dag fortjener ikke mange ord med på vejen, jeg har haft det som om jeg har gået rundt halvt i søvne hele dagen og haft ondt i samtlige knogler i kroppen. Sådan en tur sætter sig i en gravid krop, skulle jeg lige hilse at sige. Jeg har sovet længe, leget med barnet, vi har set lidt for meget fjernsyn, for midt på dagen blev manden min kidnappet af to venner, der startede hans fødselsdagsfejring. Nytårsaften fylder han rundt og han fortjener om nogen en masse fejring. Nu vil jeg gå tidligt i seng, håbe at jeg er mere levende i morgen og nyde juleferien noget mere.

Et forsinket glædelig jul til alle jer der læser med.

 

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *