Kontrol-mor

Nu hvor katten er ude af sækken, og jeg har afsløret at vi får en lillebror/søster i 2017, kan jeg bedre udgive dette blogindlæg. I den seneste tid har jeg tænkt meget over trangen til at kontrollere eget liv, og det at vi skal vide det hele.

Hvor meget skal vi egentligt vide? Hvor meget skal vi time? Hvor meget skal vi kontrollere?

Da vi planlagde lillebror/søster, gjorde jeg brug af ægløsningstest. Jeg skulle hjem til en veninde og drikke rødvin, og jeg vidste at det muligvis ville være sidste gang jeg skulle noget i den dur. Så jeg smækkede 2 flasker vin på båndet, en pose chips og en æske med ægløsningstests. Det føltes på en gang stort og en lille smule latterligt. Nu var det snart virkelighed, men det var også planlagt ned til nærmest mindste detalje, og selvom man jo i den grad kan sige at lillebror/søster bliver et ønskebarn, er der ikke meget romantik over timing og tilrettelæggelse.

I denne graviditet er jeg blevet medlem af en terminsgruppe på facebook, og det er egentlig ret hyggeligt. For bortset fra den, kvalme og træthed fylder graviditeten ikke særlig meget. Ikke i forhold til hvad den gjorde sidst. Dengang var den jo alt-omfavnende. Men i denne terminsgruppe har jeg opdaget at rigtig mange af mine medsammensvorne gør brug af Angelsound – en hjertelydsmonitor. Med sådan en lille maskine, kan du lytte til din ufødte babys hjertelyd og bevægelser. Mange bruger dem i slutningen af første trimester og ind i andet, altså før du kan mærke baby. Man gør det jo selvfølgelig for tryghedens skyld. For at være sikker på at der ér et lille hjerte der banker og en lille baby der mosler derudaf. Jeg kan sagtens forstå at man i visse situationer, føler sig nødsaget til at have sådan et apparat – hvis man har mistet og lignende. Men på den anden side, tror jeg at vi med alle de gadgets vi har adgang til, nogle gange glemmer at mærke efter, eller bare være i det og stole på at kroppen kan det den skal og endelig tror jeg ikke det er sundt at ligge og scanne i tide og utide.

Ligeledes er der flere gravide der vælger ekstra scanninger, som de selv betaler. Igen forstår jeg virkelig godt at der kan være nogle omstændigheder der gør at man har brug for at se guldklumpen mere eller på andre tidspunkter end det offentlige tilbyder. Dog har jeg opdaget en tendens, hvor gravide selv betaler en såkaldt “kønsscanning”. Flere klinikker tilbyder det de kalder “kønsgaranti” fra uge 14. De gange jeg er stødt på kvinder der vælger dette, handler det udelukkende om at finde ud af om man får en dreng eller en pige. For så kan indkøbene rigtig begynde. I min bog er der egentlig ikke stor forskel på det at få en dreng og en pige. Jeg tror på at det meste handler om personlighed, og endelig mener jeg jo at drenge/pige-udstyr lidt er noget pjat. Babyen er i hvert fald helt ligeglad. Desuden burde der være rigelig tid til at shoppe udstyr fra uge 20 (hvor det offentlige tilbyder misdannelsesscanningen, hvor man normalt også vil kunne se køn) og så til termin. De her ekstra scanninger er interessante fordi de viser at forbrugsfesten i høj grad lever i bedste velgående – at man ikke kan vente 6 uger med at komme ud og købe lyserødt er mig en gåde! Samtidig viser det også den stigende tendens til at tage/få alt den kontrol og viden man kan få. Hvorfor ikke tage det stille og roligt? For at være lidt hippie-agtig, mærk efter i kroppen i stedet for at storforbruge gadgets og scanninger. Jeg tror sgu ikke det andet er sundt for noget som helst.

Der hersker jo ingen tvivl om at vi lever i et videnssamfund. Har du spørgsmål til noget, eller er der noget du gerne vil vide noget om, er svaret aldrig mere end et klik og en google søgning væk. At det så ikke altid er de rigtige svar du finder, er en hel anden historie. Som gravid bliver vi tilbudt en masse scanninger og undersøgelser der skal være med til at fastlægge at dit barn er så “normalt” som muligt. I min første graviditet snakkede min svigermor og jeg om det. Jeg var så nervøs inden de to scanninger og hun sagde at da hun ventede sine tre børn, var det ikke faldet hende ind at bekymre sig. For hvorfor skulle der være noget at bekymre sig for? Det var så også i en tid, hvor man ikke blevet scannet og muligheden for at købe sig til flere undersøgelser var der i hvert fald slet ikke. Måske giver alle de her tilbud og mulighed de gravide mere dårlige nerver, end hvad godt er? Det tror jeg er rigtigt. For tænk at ligge der med sin hjemme-hjertelyds-måler og ikke kunne finde lyden – så går man sgu da i panik. Jeg tror det er en god idé at forsøge at minde sig selv om at kvinder sådan set har født børn, siden tidernes morgen og i de fleste tilfælde går det godt. Mine hormoner synes heller ikke altid det er det letteste – men for baby og ens egen skyld, tror jeg det er godt hvis man kan finde ro.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *