Moar ❤

At være alenemor til to små børn gør, at mors dag ikke rigtig er min dag. Facebook svømmer over med blomster og smykker og folk der hylder deres mødre. Alt det er mine piger naturligvis for små til – de fejrer mig ikke mere end de plejer. Den mindste har dog grinet en masse i dag, så jeg mangler ikke noget.

Derfor vil jeg i stedet for skrive et indlæg til min egen mor. For lige netop denne mors dag, kan jeg ikke komme i tanke om nogen der fortjener det mere end hende.

“Jeg ved godt, at jeg er den eneste du kan råbe og snerre af for tiden”. Sådan sagde min mor en dag, da jeg desværre igen var kommet til at tabe besindelsen overfor hende. For i den her tid, hvor jeg gør alt for at få det hele til at hænge sammen, så er hun den det går ud over når jeg ikke har mere overskud. Hun er den i verden jeg er tryggest ved, og det belønner jeg så med skæld ud.

Min mor har været helt fantastisk til, at sætte sig selv på pause for at hjælpe mig. Hun er den der er der, når jeg føler mig allermest alene og ensom. Hun er den der kender og får alle sider af mig at se. Også de grimmeste. Hun er helt klart den største grund til, at den her tid er gået så (efter omstændighederne) fint for mig. Min mor er den jeg kender, der er bedst i en krise. Sammen med hende får jeg følelsen af, at det hele altid nok skal gå.

Så tak for det hele, søde mor. Ikke nok med at du har født mig, fodret mig, pustet på mine skrammede børneknæ, holdt mig ud som vanvids-teenageren fra helvede og alt det midt i mellem. Så er du den der har fået mig sikkert i havn. Hele livet.

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *