Mom shaming

For et par uger siden, skrev jeg et indlæg på vej til fest. Senere slog det mig, om det var dumt at udgive et sådant indlæg. Må man egentlig godt gå til fest uden børn, når ens yngste er knap 6 måneder?

Når man stikker snuden frem, kan man godt forvente at få en over den. Og det ser man godt nok i mange kommentarspor på især de større blogs. Det er helt legitimt at harcelere over de valg andre tager. At “mom-shame” dem der gør anderledes end en selv, er åbenbart helt iorden. Eller er det virkelig fordi, at der sidder folk bag skærmene der tror, at man ikke gør det så godt man kan?

Forleden læste jeg, at Lortemor har stoppet sine bloggerier midlertidigt, fordi hun er blevet anmeldt af nogle af sine læsere til Københavns Kommune for at være en dårlig mor. Det er enormt sørgeligt, og som flere skriver, er det problematisk at man bliver anmeldt, når man fortæller om den lidt mindre lyserøde del af det at være forældre. Jeg tænker også, at selvom man måske deler meget af sit privatliv på nettet, kan man som læser ikke nødvendigvis vide, hvordan hverdagslivet foregår hos den pågældende. Der er altså meget vi ikke ved om hinanden. Selvom man alligevel har fornemmelsen af at kende forfatteren godt. Som udgangspunkt tror jeg, at næsten alle forældre gør det så godt de kan.

Men tilbage til min night out. For jo, jeg lod min 5 måneders baby og hendes storesøster passe. De sover begge to totalt igennem. De timer det drejede sig om var fra kl. 16.30 til de skulle puttes. Pigerne blev passet af mine forældre og de havde en fest. Mine forældre har altid haft en stor plads i mit liv, og det sidste halve år er det kun blevet intensiveret. Vi ses oftest 2 gange om ugen. Det er tit noget med overnatning eller mange timer sammen. Så mine børn kender deres mormor og morfar virkelig godt. De er trygge ved dem.

De – og især den lille – er sammen med mig every hour, every day. Jeg har virkelig givet alt hvad jeg har for at holde sammen på deres liv, og på en måde virkede det da også helt forkert at drage afsted til fest. For hvad nu hvis? Men det gik så fint. Begge børn var glade og havde bare været i godt humør, hele vejen igennem. Næste dag da jeg vågnede, henholdsvis pludrede og snakkede de til mig i et væk. Det var tydeligt at de var glade for at se mig, men kun på en positiv måde.

Jeg tænker at det her skriv muligvis deler vandene. Der vil være nogle der tænker, at jeg er den vildeste speltmor, fordi jeg føler at jeg skal retfærdiggøre at være ude et par timer en lørdag aften. Og andre, der synes at det er for tidligt. Det er interessant, synes jeg.

For mit eget vedkommende, holder jeg mig normalt til den der tommelfinger regel, der går på at man kan lade sine børn passe, efter deres alder. Før de er et år, er det de timer, de er antal måneder gamle, dvs. en på 5 måneder kan passes 5 timer. Efter 1 år, er det en overnatning pr. leveår. Det synes jeg giver god mening. Og jeg har overhovedet heller ikke lyst til at være væk fra mine børn mere end det.

Men af til, er det sgu nok meget sundt at give sig selv en pause. Også selvom man har svært ved at føle at den er tiltrængt. Det har jeg heldigvis nogle der hjælper mig med at se. At det ville være godt og sundt for mig at komme lidt ud. Hvad enten det er et par timer i en frisørstol, eller noget med god mad og vin.

You may also like

6 kommentarer

  1. Det er da en god tommelfingerregel! Minder mig endnu engang om, hvor vildt jeg synes det er, at mange amerikanske mødres barsel kun er 12 uger lang. Øv, det er virkeligt ikke lang tid for hverken mor eller barn. Så er en aften ude jo ingenting i sammenligning. Håber det gjorde godt at være ude 🙂

    1. Ja, det er godt nok vildt så stor forskel der er på den slags.
      Det gjorde det. Lidt underligt, men også dejligt.

  2. Hej du. Er det ikke bare sådan at de fleste forældre ønsker det bedste for deres børn? 🙂 At være ude en aften er da fantastisk for dig og dem, tænker jeg. Tænker de fleste vel nok, gør de ikke? Jeg var selv til bryllup hos en meget god veninde, da min datter var 10 uger gammel. Vi var væk fra kl 16-01 om natten!!!! Hun blev passet af mine forælde, der var 10 min væk i bil. 1 gang kom de forbi så jeg kunne amme. 2. “amning” havde de udpumpet modermælk, og jeg pumpede ud. Det var FANTASTISK at være væk og nyde min venindes bryllup. Hver time fik jeg opdateringer fra mine forældre, omhandlende hvor godt hun havde det.
    Jeg elsker at jeg fik den oplevelse med, selvom min datter var så spæd. Ville gøre det igen. Og man kan jo altid komme hjem igen hvis noget ikke går så fint. Sålænge du og dine børn nyder bytur/middag/bedsteforældre, er det så ikke en meget god idé at lade dem knytte sig til andre mennesker også?
    Håber du og dine lækre piger får mange flere af de her oplevelser – hver for sig – for lader til at I ihvertfald får dem sammen 🙂 God sommer

    1. Jo, det forestiller jeg mig virkelig også at alle forældre gør. Derfor burde det jo være unødvendigt med de hårde ord, folk til tider lade hinanden høre.

      Det lyder helt vildt dejligt og kan virkelig godt forstå valget. Jeg skal også til bryllup hos en god veninde til august og det bliver også uden børn. Det skal blive så fint

  3. Man kunne også vende den sådan, at du gav dine forældre lov til at have alenetid med deres børnebørn. Det giver også noget særligt til deres relation, at mor ikke er der som “overdommer” eller hjælper hele tiden. Vi har netop haft vores knap treårige af sted på ferie hos Mommor og Moffar – og det er noget helt andet for begge parter at være alene sammen. At have relationer til andre end sine forældre er en vigtig lærdom. Og som alt andet kan man også starte det helt fra lille. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *