Mor-telefonløs

Jeg har snart været uden telefon i nogle uger (JA! Som i mere end en!) Og det har faktisk slet ikke gjort ondt. I tiden uden telefon har jeg gjort følgende opdagelser:

  • Forældre på legepladser bruger oceaner af tid på at glo ned i deres telefoner. F.eks. så jeg en far, der gyngede sit barn, barnet sad med ryggen til og far gloede ned i telefonen. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om det var vigtigt det han lavede, men det var sgu et sørgeligt syn.
  • Manbuns er åbenbart (også) et hit, når er 8 år og bor på Nørrebro. Vesterbroficeringen er over os!
  • At jeg er seriøst bagud i Mads og Monopolet – det er en katastrofe.
  • At det faktisk er forbavsende få vigtige ting, jeg bruger min telefon til.
  • Man kan høre fuglene pippe når man cykler langs Hillerødmotorvejen om morgen – det er sgu da smukt
  • Jeg er blevet bedre til at lege efter telefonen er lagt på hylden. (Fuck!)
  • Folk kigger meget mærkeligt på en, når man spørger om de ved hvad klokken er.
  • Jeg hører mere efter og husker mere. (Fuck! igen)

Jeg læste en artikel om vigtigheden af kedsomhed. Det er sundt at kede sig, og det moderne menneske gør det nærmest aldrig mere. Hvis vi har en ledig stund, tjekker vi mails, Facebook, instagram, læser nyheder og så videre. I går morges lå jeg lige ti minutter ekstra i min seng, og blev enig med mig selv om at både himlen og lampen i soveværelset er flotte. Jeg lå og lod tankerne vandre. På 10 minutter nåede jeg vidt omkring, og det var ret dejligt! Normalt ville jeg nok lige have tjekket instagram og set andres billeder af den flotte lyserøde himmel. Det er da for dumt?
I denne her periode uden telefon er det blevet virkelig tydeligt for mig, hvor meget magt et lille stykke elektronik har over os. Jeg tror ikke at jeg var den værste før. Jeg har forsøgt at have telefon-fri tider på døgnet, men jeg har sgu altid lige tjekket den alligevel, hvis jeg gik forbi den. Jeg har bestemt brugt ret meget tid på at kigge ned i den lille skærm. Det er ligefør at jeg vil anbefale alle, at komme miste deres telefon engang i mellem.

Nu er der snart gået 3 uger uden telefon. Jeg har faktisk ikke rigtig savnet den på noget tidspunkt. Måske lige til et par praktiske ting og det duer heller ikke at vuggestuen ikke kan få fat i mig, hvis barnet bliver syg. Så, mandag er dagen, hvor jeg skal besøge Telia. Jeg håber at jeg fortsat vil høre fuglene pippe, nyde himlen og være en god legekammerat.

  • (analoge) Mor her.

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *