Mors dag

Mors dag kan være lidt af en bitch, når man er enlig mor. Første gang jeg “fejrede” mors dag, som enlig, overraskede en veninde mig. Dengang mærkede jeg, at det at blive anerkendt på en dag, som i virkeligheden er opfundet for at tjene penge på folks dårlige samvittighed, alligevel virkelig betød noget.

Jeg har prøvet at forklare den 4-årige hvad mors dag er. At grunden til at mormor fik blomster i weekenden, var fordi der var en dag, der var alle mødre i verdens. Lidt ligesom en fødselsdag. Men det er jo svært at forstå, og jeg kunne aldrig drømme om, at regne med noget fra mine børn. Endnu 😉

Derfor har der været lige så meget hyl og skrig som på en almindelig dag. Jeg har ikke fået lov at sove uafbrudt, eller længe. Alt har været som det plejer. Men så alligevel ikke.

I dag, midt i leverpostejsmadsproduktionen, ringede det på døren. Op ad trappen kom et bud med en buket blomster og chokolade. Men det fineste han havde med, var et meget sødt kort. Om at jeg fortjente at blive fejret. At jeg er den bedste mor i verden for mine piger. At afsenderen elsker mig.

Jeg har nemlig mødt en mand. Ham jeg konsekvent kalder sødmand henne på Instagram. Vi har kendt hinanden siden i sommer, og han kommer tættere og tættere på mig. Men også på mine børn.

Blomsterne var fra ham. Jeg blev skide rørt. Mærkede igen, at det faktisk betyder noget. At blive anerkendt. Men særligt, at blive set. For det er det, han gør. Ser mig. Forstår mig. Ved at jeg, selvom jeg måske har brummet noget om, at mors dag er dybt kommercielt, alligevel bliver pisseglad for at få blomster. Han ser, og ved, at jeg er mere corny end jeg vil være ved.

I dag har mine børn været ligeså meget uvenner som de plejer, jeg har smurt mindst ligeså mange leverpostejsmadder som jeg plejer, jeg blev vækket mere end en gang i nat, jeg er blevet brugt som snotklud, har været ved at få stress over en ballon (tak til folk på valg der giver balloner til børn, og opfordrer dem til at spille bold med dem), min kaffe har været mere lunken end varm og så videre.

MEN, det har også været en dag, hvor jeg faktisk følte mig hyldet som mor. Her til aften, midt i lasagnen snakkede sødmand med pigerne, om den store buket lyserøde blomster på bordet. “Dem skulle jeres mor have, fordi hun er den bedste mor i verden, ikke?”
Med munden fuld af lasagne, svarede den ældste “Ja, selvfølgelig”. 

Til alle mine fellow-mødre derude, skål og tillykke. Kæmpe highfive og hurra for jer <3 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *