Never a dull moment

Titlen på det her blogindlæg, er ret meget også titlen på mit liv de sidste måneder, føler jeg.

IMG_3978

De sidste par måneder har stået på skilsmisse, brystbetændelse, syg baby og eksamen. Derefter var der heldigvis en dejlig sommerferie.

I mandags startede min ældste i børnehave, og indkøringen går så godt. Men hun har brug for nogle flere krammere fra mor, og jeg prøver også at give hende så korte dage som muligt. Fordi et “projekt” ikke er nok, er projekt flytning gået igang. Der er med andre ord, nok at se til hos mig, og derfor måske også lidt stille her på domænet.

På mandag får jeg nøglerne til min nye lejlighed. Det betyder også, at jeg mellem pasning af ½ års baby, indkøring af den knap 3 årige, skal
have pakket hele min lejlighed ned. Det går ikke stærkt, lade mig sige det sådan. Og det er begyndt at frustrere mig en lille smule. Men det er svært, for alting skal også sorteres da jeg skal flytte til noget mindre. I dag har jeg købt ind, givet nogle ting væk til en flygtningefamilie, solgt noget babyhalløj, sat flere ting til salg, hængt i verdens længste telefonkø. Altså udover at bringe barn i børnehave og være barsels-mor.
Jeg føler lidt at jeg er igang hele tiden, og at jeg ingenting når. Der er stadig bunker alle vegne og tusind ting der skal sorteres eller pakkes.

Den telefonkø jeg ventede i, var til Udbetaling Danmark. Da jeg blev færdig med mit studie i sidste måned, søgte jeg om barselsdagpenge. Jeg har ventet og ventet på at få en afgørelse. Jeg har prøvet at ringe virkelig mange gange, men er blevet smidt af, allerede før telefonkøen, på grund af travlhed. Are you kidding me, har jeg tænkt. Travlt, det er det jeg har! For travlt til at skulle bøvle med det også.
Nå men, i dag lykkedes det mig endelig at komme igennem. Havde forberedt en svada om, hvad de egentlig havde tænkt sig, at en enlig mor til to små børn, med en flytning coming up, skulle gøre når nu deres system ikke fungerede.
MEN. Det skulle vise sig, at jeg selvfølgelig har lavet en fejl i min ansøgning. Damen i telefonen var så sød, og så begyndte jeg at tude. Jeg blev simpelthen så ked af at det. Dels fordi det er pisse træls, at have lavet en fejl, dels fordi at der nu er endnu længere til jeg ser de barselsdagpenge. Men egentlig mest fordi, at jeg føler jeg kæmper og kæmper. Prøver at have styr på det hele. Huske det hele. Hver dag er der tusind ting jeg skal huske, skiftetøj, bleer, solhatte og cykelhjelme. Der skal meldes flytning, pakkes og ordnes. Og så er det sgu glippet med den ansøgning. Jo nok fordi jeg har så skide meget om ørerne. Men igen, damen var sød og sagde at hun nok skulle hjælpe mig så hurtigt hun kunne.

Ens for alle de ting, jeg skal ordne er, at det er svært for mig at være fokuseret. Jeg går til og fra hele tiden. Fordi alting skal nåes på den halve tid, og fordi der er mange ting, der er vigtige, prøver jeg at nå det hele på en gang. Derfor føler jeg også, at jeg aldrig bliver helt færdig med noget som helst.

Efter mit opkald til Udbetaling Danmark, tog jeg mig lige en solid tudetur og har nu trukket vejret langt ned i maven. Det. Skal. Nok. Gå! Jeg får et rimeligt overskud med fra min gamle lejlighed, så jeg står ikke og mangler pengene totalt akut. Nu prøver jeg lige at slappe af, mens babyen sover i soveværelset, og storebarnet sover i børnehaven. Har lavet en to-do-liste over flytning, og har besluttet mig for at jeg måske nok er nødt til at bede om nogle hjælpende hænder.

I aften pjækker jeg lidt fra det hele. Min mor kommer og overnatter, og lytter efter pigerne, mens jeg tager ud og får en øl med nogle gamle venner. Det er much needed. Selvom jeg burde bruge tiden praktisk, tror jeg alligevel at det er en god prioritering. Der skal fyldes lidt overskud på kontoen, og lidt honning i honning depoterne, som jeg plejer at sige. bab

You may also like

3 kommentarer

  1. Kære Morher
    Jeg har fulgt din blog et par måneder, efter du fik rosende ord hos sneglcille.
    Og nu kan jeg ikke lade tasterne være længere – du er så forbandet sej og forbilledlig!!! Og du fortjener kun high-fives og kæmpe respekt herfra og til månen!
    Jeg blev selv mor for et år siden. Jeg er gift, har en længeregående uddanelse, mange venner, et dejligt hjem. Alligevel kan jeg godt en gang imellem synes, at livet er hårdt og leverpostejsagtigt. Men når jeg så læser dine ord, bliver jeg mindet om glæden ved leverpostejen og taknemligheden over det fine lille liv, som jeg skal passe på.
    Tak for det – dét betyder mere end du aner!

    Og så et ps. (Og muligvis et skørt et af slagsen!) Jeg ved, du både har gode venner og familie tæt på. Alligevel har jeg brug for at fortælle dig, at vi er mange, som gerne giver dig og din søde lille familie en hjælpende hånd. Kasseslæbning, vogntrilning eller noget tredje – vi er mange lige herude på den anden side af tasterne.
    Kh til dig

  2. Tak fordi du deler også når det er hprdt. Det er det også her, og det hjælper at have nogen at spejle sig i. Du skulle tilføje i din introtekst : byens sejeste mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *