Nye tider

I skrivende stund sidder jeg på en café, ikke så langt fra mit hjem. Jeg har bestilt et glas hvidvin. Jeg har en (ren!) gulvlang kjole på. Store øreringe. Lige om lidt finder jeg lommespejlet og den røde læbestift frem. Mens jeg har siddet her med min hvidvin har jeg sendt to jobansøgninger. For det er jo en del af det her ledigheds-game. Der er ansøgninger der skal sendes, også på en hellig skærtorsdag. Men hvor er dine børn, tænker den opmærksomme læser nok. De er hjemme i min lejlighed, sammen med deres far. Jeg har lavet spaghetti-meatballs klar til dem, vasket deres yndlingsnattøj. Nu skal de bare hygge med deres far, mens deres mor går ud.

Yes. Mor her skal ud. For et par uger siden sad jeg i min venindes køkken og havde svært ved at se det rigtig sjove ved noget som helst. Jeg fortalte hende om, at jeg føler mig låst fast i mit eget liv, og at det ikke er et specielt spændende liv jeg har. Det er meget noget med spaghetti og snotnæser tørret af i mit tøj. Trætte øjne med poser under og noget med at gå i seng senest kl. 21. Min veninde var sød, men også skrap. Hun nærmest beordrede mig til at gøre noget ved min situation. Altså den situation der vedrører min fritid. Den fritid jeg i lang lang tid har pakket ned i en store kiste og sat hængelås på. Den fritid som jeg har joket med at jeg får tilbage når jeg bliver 40 år.

Det har været virkelig svært for mig, at lade mine børn passe i længere tid. Det har været meget vigtigt for mig, at de ikke nogensinde har følelsen af, at jeg går fra dem. Det værste i verden er at føle og mærke, at nogen går fra en. I should know. På det år der er gået siden jeg blev skilt, har jeg måske været ude 5 gange. Mere har jeg simpelthen ikke kunne. Jeg har hverken haft lyst, turdet eller orket.

Men det bliver der lavet lidt om på nu. Jeg er nødt til at mærke en lille bitte smule luft under vingerne, og derfor er mine børn nu alene hjemme med deres far. De var igang med at bygge hule da jeg gik, og jeg har allerede nydt det. At få et glas koldt hvidvin, at sidde i fred, ikke at have pletter på tøjet. Den der lille flig af frihed. Jeg er 2 minutter væk hjemmefra, men alligevel.

And the best is yet to come. Lige om lidt dribler jeg lige ned om hjørnet, møder hende her, og spiser en 4-retters middag, sladrer, griner og drikker noget vin. Livet er sgu da meget godt, hva?

 

 

You may also like

1 kommentar

  1. Fortjent. Giv den gas 😀

    Nu det med at føle sig låst fast…. (eller i min verden har det i perioder føltes som et fængsel), tror jeg ikke er ikke noget der er forbeholdt single livet med små børn. Jeg tror det følger med det at være mor til små børn (også i ægteskab).
    Nu er mine børn ved at være så store at følelsen har fortaget sig. Nu gider jeg bare ikke 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *