Og pludselig var det jul

Den her december er simpelthen fløjet afsted. Kan ikke huske, at jeg nogensinde har oplevet, at det er gået så hurtigt før.  Optakten til jul, er til gengæld noget ganske særligt når man er i selskab med en 3-årig. Vi har både været i Tivoli og møde julemanden, til julekoncert med Motor Mille, bagt pebernødder og brunkager, set Krummernes Jul i en uendelighed, sunget julesange, været på udflugt ud af byen for at kigge på juletræer, møde nisser og købe julemad. Der udover har vi (selvfølgelig!) haft en nisse til at bo her. En nisse der vist lagde lidt ambitiøst fra start med både oppyntning, drillerier og gaver. En nisse som hurtigt lærte, at det (heldigvis!) også kan være magisk at få en fignestang eller en lille bitte chokolade julemand. Nissen lærte også, at de i mange butikker er søde til at pakke bittesmå ting ind hver for sig, hvis man bare er smart nok til at spørge.

Alligevel kommer det helt bag på mig, at det nu er den 23. december. Lille juleaften. Nedtællingen er nærmest forbi. Nissen skal tilbage til julemanden på Grønland. Jeg synes, der var mange ting jeg alligevel ikke nåede denne julemåned. Hyggede man nu nok? Julede vi nu nok? Det tror jeg, at vi gjorde. Jeg fik julet med pigerne, men ikke med mig selv.

Den her december har været lidt hård, at komme igennem. Ikke sådan mentalt, men der har været nok på programmet. Derfor har der også været relativt stille her på domænet. Jeg har haft mange skriv inde i hovedet, men ikke ret mange i fingrene. For det første er jeg blevet det man jobsøgende, eller between jobs, hvis man skal være rigtig smart. Det fylder lidt i hovedet på mig. Hvad jeg vil, og sådan. De store spørgsmål. Jeg er begyndt at snakke med en psykolog, for at få det her sindssyge år bearbejdet. Egentlig har jeg det meget godt, men der er helt klart behov for at få snakket det hele godt igennem. For sikke et år jeg har haft, som psykologen siger.

Selvom jeg normalt har et jernhelbred (og tak da gud for det!), så har jeg været syg to gange. Med ondt i maven, feber og en svimmelhed der gjorde mig totalt sengeliggende. Sidste omgang var i forgårs, og gjorde at jeg lige pludselig var totalt bagud med alt hvad der hed julegaver. Min ældste datter har været på en lille 3-dages ferie til farmor og farfar med sin far i den her uge. De dage var det meningen at jeg skulle nå en masse. Organisere, rydde op, ordne julegaver, lave simreretter og jeg ved ikke hvad. I stedet fik jeg en lige højre af mit immunforsvar og blev slået i gulvet (eller sengen om man vil). Heldigvis kom min søde mor og passede både yngsten og mig.

Igår var jeg på benene igen. Hvilket resulterede et julegave-marathon af den anden verden, inden vi skulle ind og hente storesøster ved toget. Jeg benede rundt på Fisketorvet med barnevognen foran mig. Læssede den til med kasser, gavepapir, bånd og gaver. For helt forpustet at indfinde mig på Hovedbanegården kl. 11.08, hvor toget fra Jylland bragte min allerdejligste store pige hjem.

Nu er det lille juleaftens dag i det lille hjem på Nørrebro. I går eftermiddags lagde vi sidste hånd på de hjemmelavede gaver og nu leger pigerne sammen på deres værelse. Julefreden sænker sig over os.

Om lidt cykler vi op og henter deres far ved toget. Vi skal ud og købe juletræ og have varm kakao. For i eftermiddag skal vi holde jul, bare os fire på moderne- skilsmisse-familie-manér. Men med juletræ, sang, dans og gaver. Alt hvad der sig høre til.

Så selvom jeg er lidt ærgerlig over mange af de ting, jeg ikke nåede i denne december. De æbleskiver jeg endnu ikke har fået, den Gløgg jeg ikke har drukket. Turen ud og købe min mors julegave med min far. Den planlagte julehyggedag med min veninde og hendes datter og kagespisningen på La Glace og julebordsudstillingen hos Royal Copenhagen med min mor. Mange ting blev ikke som det plejer.

Men jeg siger pyt, for nu er det jul.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *