Om en helt perfekt uperfekt ven

Jeg har en veninde. Hun hedder Amalie og driver bloggen Mit Uperfekte Aar.

Amalie og jeg mødte hinanden i januar 2011 på Vallekilde højskole, begge med en drøm om blive forfattere. Eller noget med ord i hvert fald. Ved første øjekast var jeg ikke helt imponeret, eller jeg var i hvert fald ret overbevist om at vi ikke lige ville blive venner. For Amalie kan være en rigtig tøsepige, en fnisehovede og hørte i øvrigt slet heller ikke punkmusik. Hun virkede klart for fjollet til min smag. Så, det lå ligesom ikke i kortene at det skulle være mig og hende. Hurtigt fandt jeg dog alligevel ud af, at hun rummede meget mere og at vi måske alligevel mindede en del om hinanden. Amalie er en kæmpe fighter, en kæmpe lover, en der sætter andre før sig selv, elsker med alt hvad hun har og er verdens bedste ven. 

I mandags blev Amalie 29 år og vi fejrede det med brunch, i fredags fejrede hun sig selv med en kæmpe fest. Hvor jeg slog på glasset og holdt følgende tale for hende. I dag har hun skrevet til mig at hun ville ønske at den var blevet rammet ind. Det bliver den nu, her er min tale til dig, Malle:

 

Kære Amalie. Fordi jeg ved at du forventer det her næste år. Og ikke regner med det i år og Fordi jeg om nogen ved hvor meget sådan noget her betyder for dig skal du have et par ord med på vejen. Du er om muligt en ligeså stor fødselsdagsnazist som jeg er – at du har tyvstjålet mit udtryk og gjort det til dit eget henne på din blog, er kun okay fordi det er dig! Jeg ved hvor meget det betyder for dig at blive fejret. At kunne fejre dig selv og mærke kærlighed fra dine nærmeste. For det er jo ikke altid sådan, at man føler sig elsket, eller at man får den kærlighed man har krav på.

Da jeg blev skilt gav du mig kærlighed og opmærksomhed nok til, at jeg stadig følte mig elsket, selvom jeg var blevet trådt i hovedet og skredet fra af den person jeg troede skulle elske mig allermest. Det har jeg takket dig for mange gange, og alle gangene har du nærmest bedt mig om at slappe og været sådan “det var da ikke noget”. Men det var det. Jeg følte mig aldrig alene. Selvom jeg var blevet meget alene! Så tak for helvede.
Du har selv kæmpet en masse. Blandt andet med det ikke at blive elsket som du burde. For du fortjener al verdens kærlighed. Alt det bedste faktisk!

Og det er fucking hårdt og uretfærdigt at nogle mennesker skal kæmpe mere for nogle ting end andre. Det ved du. Det ved jeg. Og nogle gange har man mest af alt bare lyst til at ligge sig i fosterstilling og spise Chips – det ved jeg at du gør og det er helt iorden. Men jeg vil alligevel bruge de her mulighed for at minde dig om, at du er en fighter, at du er en kæmpe chef og er pisse sej, fuld af kærlighed og at du kan alt når bare du vil. Derfor skal du have denne her og så synes jeg at vi skal råbe et kæmpe hurra for dig. For alt det du er og for de de 29 år du har kæmpet, elsket og være for nice. 29 er ingen alder og du er mega godt på vej.
Amalie længe leve!

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *