Om fredagsmad

Fredag aften og søndag formiddag er de tidspunkter hvor jeg oftest synes det er sværest at være enlig mor. Det er ikke altid, men hvis tristhed- og ensomhedsmuren rammer mig, er det som regel på et af de tidspunkter. Jeg tror det er fordi, det er her jeg har fornemmelsen af at alle andre laver noget dejligt med sammen med deres significant other. Om fredagen drikker man nok et glas rødvin, ser X-factor mens man ligger i ske i sengen, eller også er man i biffen, til koncert, ude at spise, den ene passer ungerne så den anden kan gå ud, eller, eller, eller….
Endelig er søndag formiddag den længste tid der findes. Især mit yngste barn er så udpræget A-menneske, og man får en del formiddag forærende, når man står op kl. 5.30. Om søndagen skiftes andre til at sove længe, hvis de altså har børn. Hvis man ikke har børn sover man bare længe, spiser stille morgenmad, læser avis, går ud og får brunch, eller, eller, eller…

Deep down ved jeg jo godt, at det ikke er sådan det er. Jeg så aldrig X-Factor med min eks-mand. Bare fordi man er i et forhold, betyder det jo ikke at man laver alt sammen. Men det er så nemt at forestille sig, at græsset er grønnere hos alle de andre, ik?

Dengang jeg var barn og teenager og boede under mine forældres tag, havde vi et begreb, en ugentlig tradition, nemlig fredagsmad. Om fredagen skulle det være nemt og det skulle være ekstra lækkert. Det var oftest noget lidt tapas-agtigt, for på den måde blev der taget højde for alles forskellige smag (og i min familie er vi ultra forskellige, og har ultra forskellig smag). Der var både lun leverpostej, noget med laks, lækre oste, både de blå og de gule. Den gode rødvin blev åbnet, og det var her alle faldt til ro efter en lang uge, og bare nød.

I starten af min enlig-hed, havde jeg mange kriser fredag aften, når pigerne var puttet. Jeg ringede ofte til min mor og græd, fordi jeg følte mig kolosalt ensom og låst fast. For jeg er meget låst fast. Mine døtre bor hos mig fuldtid, og det er klart det bedste og jeg hverken begræder det eller mener at det skal være anerledes, men det lægger klart en dæmper på mine muligheder for udskejelser. Når man så er trist, forladt, i søvnunderskud og forestiller sig alt det lækre andre laver, så kan det hele godt blive for meget og for sørgeligt. Men de klare tanker der kommer bagefter sådan en skylle af tårer, har altid fortalt mig, at der ikke er noget at gøre ved det, at det bestemt ikke er alle der morer sig fredag aften og at min tid kommer igen. Mine børn er bare så små lige nu, og herfra bliver det kun lettere. Lige nu er det bare sådan her, det er.

Efter jeg flyttede i min nye lejlighed har jeg taget den gamle tradition om fredagsmad op. Jeg spiser næsten altid alene fredag aften. Som i helt alene. Normalt spiser vi allerede ved 17-tiden og om fredagen er det næsten endnu før, fordi de små damer jeg bor med oftest er trætte. Når de er puttet laver jeg noget lækkert til mig selv, nogle gange flotter jeg mig og køber en god bøf, andre gange er det bare en pastaret der har fået lidt ekstra opmærksomhed, eller en simpel omelet. Men det er så dejligt at have tid og ro til at lave noget god mad til sig selv, og jeg tror at det er både sundt og godt med lidt fredags-forkælelse, også selvom det indeholder en masse smør og fløde. ‘

Fredagsmaden er blevet en måde for mig, at embrace min civilstatus og det faktum at jeg er meget alene. Men er det ikke alligevel lidt befriende, at sidde i natbukser med håndklæde om håret, en bøf på tallerkenen og fjerneren tændt, og ikke skulle dele med nogen? Eller spise pænt? Eller noget som helst?

Jeg synes det faktisk!

                            En enlig bøf <3

You may also like

8 kommentarer

  1. Du er så sej, skriver fantastisk og virker som en helt fantastisk kvinde og mor! Jeg hepper på dig og elsker din fredagsmad-tradition:-)

    God weekend!

    Fra en ret regelmæssig læser

    PS Mine piger er nu 5 og 8 år. Og selvom min situation slet ikke kan sammenlignes, bliver det altså bare så meget lettere, når man får sin nattesøvn.

    1. Tusind tak, Lotte. Det er jeg skide glad for at høre.
      Rigtig god weekend til dig også.

      PS. JEG TROR PÅ DET <3

  2. Jeg kan rapportere at græsset ovre på denne her side ihvertfald ikke er grønnere. Her er hverken x-factor eller rødvin eller voksen-selskab.
    Jeg er alene hjemme, med baby selvfølgelig, som kun vil sove med mig ved siden af sig, så jeg gik i seng kl 19 og ligger i mørket og ja jeg læser blogs en fredag aften 😉

    Synes bare jeg ville sige at du er sej – og selvom jeg ikke er enlig mor – så kender jeg godt følelsen.

  3. Det er fandme en god tradition! Den vil jeg overtage fra i dag af 🙂 Eller fra på fredag jo.

    At være tilpas i sit eget selskab er noget man skal lære, tror jeg. Engang (før børn haha) havde jeg altid aftaler, for alenetid = ensomhed. Måske det er noget danskt? Efter at have boet i udlandet og rejst et par gange alene har jeg ihvertfald oplevet at det at være alene friday Night er helt ok og normalt. Det var nok dér ensomhedsfølelsen forsvandt. At jeg fandt ud af hvor mange andre der var samme sted og cool med det. Nu elsker jeg enetid, også ‘hjulpet’ af Haruki Murakamis bøger, hvor ene-heden står så roligt og smukt. Kender du det univers?

    1. Tak – det er nemlig en ret god tradition. Håber du får en lækker fredag aften så 😀
      Det tror jeg virkelig at du har ret i. Jeg ved ikke om det er dansk, men det skulle ikke undre mig. Jeg har lært det, men det har været nødvendigt, kan man sige. Det er ikke mange år siden, at jeg ikke kunne falde i søvn, hvis jeg var alene. Men nu er det bedre, og jeg ser frem til mine alene-aftener, i hvert fald de fleste dage.
      Kender godt Murakami, det er sådan et fint univers, ja.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *