Om lukkede døre

Jeg ringer på døren til nummer 21. Bliver buzzet ind af en glad stemme. Engang havde jeg selv nøglen til hoveddøren. Nu er jeg gæst.

I min gamle opgang bor en meget dejlig dame. Min eks-nabo. Mit venskab med hende, er blevet noget helt særligt, især efter jeg er blevet skilt.

Men når jeg besøger hende, skal jeg altid forbi døren. Døren til mit gamle hjem, og alt hvad der var engang. Lejligheden blev solgt til et ungt par. De kom fra en lille bitte lejlighed og var vist ret lykkelige for al den plads de nu skulle have.

Jeg går forbi min gamle dør, altså de smukke unge menneskers dør, tænker at det i grunden er mærkeligt hvor lidt jeg føler for den dør. Døren går ind til den første bolig jeg har ejet. Dørtrinnet er trods alt det, jeg bar begge mine døtre henover dengang jeg bragte dem hjem fra hospitalet. Inde i stuen blev jeg friet til. Få år senere lå jeg på stuegulvet og tudbrølede. Få måneder senere var stuen ramme om verdens dejligste lærer-fest, dengang jeg blev færdig. I den lejlighed skete alt ligesom. Alt det store i livet.

Døren er underligt præsent og samtidig ikke. De smukke unge mennesker har hængt et dørskilt op på døren. Et messing skilt med sirligt svungne bogstaver. Deres efternavne er ikke ens, men dørskiltet fortæller alligevel at det vil de måske snart blive. Det er så par-agtigt. Det er så sødt. Så ungt, selvom stilen og udtrykket er ganske gammel.

Når jeg går forbi døren tænker jeg mest “Nårh, hvor sødt” og nogle gange “hvor herre bevares”, få gange tænker jeg på dørskiltet med aben, som jeg fik lavet da min eksmand og jeg blev en familie, hans “du er blevet far”-gave. Men mest af alt, glædes jeg over hvor lidt jeg føler for den dør, og hvor meget jeg bare glæder mig til at drikke kaffe i min venindes køkken.

You may also like

1 kommentar

  1. Du får lige en kæmpe kærlighedserklæring herfra. Har lige genlæst det her skriv, og jeg elsker det! Ligesom jeg elsker alle de andre. Det rør mig hver gang, og er så vedkommende og godt skrevet. Jeg tjekker dagligt om der er kommet nyt herinde, og selvom der nogen gange er langt imellem dine indlæg, mister jeg aldrig interessen. For de er værd at vente på. Så jeg håber, at du altid blive ved med at skrive dem og dele dem med os. Kæmpe tak herfra! Du er så sej og en evig inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *