Om særlige dage

Hjemme hos mig og pigerne, har vi et begreb vi kalder for “en særlig dag”. En særlig dag, er når man skal fejre et eller andet, nogle gange kan det være en af os, der har en særlig dag. I sidste uge fejrede vi f.eks. at bleen er en saga blot for den ene af dem, og derfor fik hun en særlig dag med legetøjsbutik og pizza om aftenen.

Sidste weekend overnattede vi hos mine forældre, hvor vi fejrede min lillebrors fødselsdag. Han har en kæmpe stjerne hos mine piger, og det var skønt at fejre ham. Men søndag formiddag blev jeg lidt ked af det. Jeg havde eksamensnerver. Det er nok ikke gået ret manges næser forbi, at jeg i torsdag var til eksamen og blev færdig med min læreruddannelse. Men i søndags var jeg bange for at skulle være alene på eksamensdagen, på min særlige dag. Lidt ligesom jeg frygter for min første fødselsdag, som enlig mor. De der mærkedage, hvor man er vant til at der er en anden. Det er ikke længere givet, at der er en der tager sig af ens “særlige dage”.

Troede jeg! Min mor havde sørget for at torsdag blev en meget meget særlig dag. Da jeg trådte ud af eksamenslokalet ventede mine forældre, to af mine gode veninder, min bror på mig med blomster, flag og store kram. Det er den første eksamen, jeg har været til, hvor ventetiden på karakteren ikke var slem. Jeg kom ind og fik min karakter, og vi kunne drikke bobler.

Resten af eftermiddagen, væltede det ind med gode mennesker. Min lille stue var stuvende fuld af mine bedste venner og dejlige familie. Jeg fik tonsvis af blomster, fine gaver, søde kort og verdens bedste lærer-stol. En Y-stol, jeg har ønsket mig i årevis. Har næsten lyst til at pakke den ind i plastik, for at passe ekstra godt på den. Men selve dagen var nok den største gave. Tak mor <3 Jeg følte mig alt andet end alene, en særlig dag blev til en fuldstændig fantastisk og meget særlig dag, og jeg vil aldrig glemme den.

20170624_113254

Igår var det en andens tur, til at have en særlig dag. Min ældste datter havde sidste dag i vuggestuen. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned, om årene der er fløjet lynhurtigt forbi, om hvor ufatteligt hurtigt det hele er gået. Min største mindste menneske skal snart i børnehave. Det i sig selv, føles næsten ligeså stort som en afsluttet uddannelse. Barnet havde bestilt jordbærkage, ananas og vandmelon til festen i vuggestuen. Og når man har en særlig dag, skal man jo have hvad man ønsker. Derfor måtte moren improvisere en jordbærkage uden sukker.
Det var meget rørende og vemodigt, at skulle sige farvel til vuggestuen. De kender hele vores historie og har udover at være et fantastisk sted med nogle meget dygtige pædagoger, også været et sted der har hjulpet mig, støttet mig og givet gode råd i en svær tid. Men jeg tror vi er klar, både barnet og mig til næste kapitel. I første omgang, står den på sommerferie. Juhu!

You may also like

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *