Om sygdom og hakkebøffer

Igår faldt jeg i søvn med lugten af hakkebøffer hængende i næsen.
På mandag ville det ellers være 2 ugers dagen, for min tabte lugtesans. Men igår sgu, der kunne jeg lige pludselig dufte noget igen.

Med andre ord, den der stygge influenza man kan læse om i alle mulige slags medier, den der der tvinger folk i sengen, og som gerne varer meeeget længe, ja, den, den har også været på besøg her. Den krævede sine ofre. Både mine døtre og jeg var ramt. Den ramte mens vi – i bedste moderne skilsmisse-familie – holdt vinterferie hos pigernes farmor og farfar. Den var jo sådan set heldigt nok, for der var voksne nok. De første dage var det bare mig der var ramt. Jeg tudede lidt over, at jeg ikke kunne tage med i svømmehallen og over at jeg bare kunne ligge brak.

Få dage senere var pigerne nede. Der var jeg halvfrisk, og var derfor med til at sidde med dem. I et par døgn sad der et feberbarn hos enten mig eller min eksmand. Kun iklædt ble, og oftest sovende. Hold kæft, hvor havde de det skidt. Spiste ingenting, drak kun nødtvunget, brændte af varme og var helt matte. Det er sgu virkelig uhyggeligt og ubehageligt at opleve to der ellers er fulde af krudt, være helt slappe. De tabte sig begge to og sådan noget er jo slet ikke til at holde ud.

Den her uge er gået med at komme til hægterne. Jeg har haft bihulebetændelse og er for første igang nogenlunde uden hovedpine. I dag holder pigerne og jeg fri. Vi har været i Netto, og ellers bare bygget med LEGO. Nu spiser ældsten og jeg pizza i sofaen med dyner og fjernsyn, mens lillesøster sover lur. Og jeg tror, at det er præcis det der skal til, for at få den sidste sygdom ud af systemet.

Tilbage til hakkebøfferne, som min eksmand serverede til aftensmad igår. I min lille lejlighed kommer alting til at lugte, når nogen steger noget. Emhætten i køkkenet var ulovlig, og er derfor pillet ned. Jeg har ikke været voksen nok endnu til at finde en ny og få den installeret. I mit næste liv skal jeg seriøst have bedre håndværker-skills. Madlugten plejer at irritere mig helt vildt, men igår fik den mig til at føle mig som et almindeligt menneske og ikke som en slagen kvinde med hovedet fuld af snot

Med lugtesans tilbage og den første kop kaffe i 10 dage, har jeg kun et enkelt ønske:
Forår nu, tak!!

En tanke om “Om sygdom og hakkebøffer”

  1. Godt at I er ved at være ovenpå igen, det lyder som en rigtig slem omgang. Rigtig god bedring med den sidste rest 🙂 Vi venter også foråret med længsel efter sygdom on/off siden start december. Nu må det slutte!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *