Om mor her #4

Jeg skal sgu da lige love for, at der er kommet nye læsere til de sidste par uger. Det kan jeg vist takke Sneglcille for. Det er sjovt, for jeg har virkelig tit tænkt på at de “store” bloggere, har en eller anden form for magt, med den store læserskare de har, og at det, på en måde er lidt snyd. Det fik jeg nu at mærke – på den gode måde. Det er jeg selvfølgelig overdrevet glad for.

Så, var det måske ikke på tide at jeg skriver lidt kort om mig selv? Sådan i den smarte blogger-punktforms-stil. Det tror jeg nok.

  • Jeg blev holdt grusomt meget ude for i en længere periode som barn. Det har desværre medfødt, at jeg vil gøre ret meget for at “være med i hulen”. Som ung, resulterede det i en masse dumheder, jeg egentlig ikke havde lyst til. Som voksen handler det mere om, at det er svært at sige fra. (det har jeg faktisk skrevet om i et lignende indlæg, men det har desværre også haft, en kæmpe betydning for hele mit liv)
  • 27 år og fraskilt med to børn. Tyg lige på den.
  • Min tøjsmag er klart bedre på ønske/tankeplan, end i virkeligheden. #hardupengesåkandufå #menharduingensåmådugå
  • Jeg har set ALLE (og jeg mener alle) DR1 søndagsdramaer og kan huske samtlige udenad
  • Har jeg altid ønsket mig 4 børn. Nu har jeg 2, alene. Det er måske næsten det samme?
  • Før jeg fik børn, læste jeg gerne 4-5 bøger om måneden og er var den vilde læsehest
  • Forhåbentlig bliver jeg lærer, i slutningen af juni (snupper lige en eksamen oven i hatten – hvem skal alligevel bruge søvn og ro?!)
  • Jeg kan virkelig godt lide at bande. Jeg holder det nede på et absolut minimum foran mine børn. Det medfører bare at det flyver rundt med fugning, sgu og for helvede, når jeg snakker i telefon efter puttetid om aftenen
  • Går jeg aldrig i bukser
  • Tror jeg måske at jeg er pessimist og optimist på samme tid. Jeg forventer altid det værste, men insisterer samtidig på at det hele nok skal gå
  • Er jeg ved at lære mig selv at kende på ny. Jvf. punktet ovenfor, har det overrasket mig meget, hvor optimistisk jeg egentlig er. Jeg har altid set mig selv som pessimist
  • Har jeg mange “spelt-principper” (mest på mine børns vegne)

IMG_20170204_150022_412

Mere om mig, kan læses her og her.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *