Online eller offline

… That is the question.

For nogle uger siden tabte jeg min telefon ret så eftertrykkeligt. Jeg troede, at den var afgået ved døden, og at den med sig i faldet havde taget en masse noter og billeder med sig. Men det var heldigvis ikke noget en telefonreparatør på Nørrebro ikke kunne klare. Han morede sig helt over hvor taknemmelig jeg var, for at han kunne fikse den. Nu er den imidlertid gået lidt i stykker igen, og igår aftes brugte jeg på at gemme alt materiale fra telefonen, således at jeg snart kan tage min spritnye telefon i brug – en eksamensgave fra mig til mig.

Men for et par uger siden, havde jeg næsten et døgn var jeg telefonløs – noget jeg har prøvet før, og som jeg også skrevet om. I det døgn tænkte jeg meget over hvor meget de telefoner har fået lov at fylde. F.eks. ænsede jeg næsten ikke at der havde været valg i England, for jeg havde ikke tjekket nyheder/facebook/instagram. Til gengæld mærkede jeg hvad der skete lige nu og her. Jeg gik en lang tur med barnevognen, med fuglefløjt i ørerne, i stedet for de sædvanelige podcasts og jeg drak kaffe med verdens sødeste nabo og var tilstede i det. Det er lidt vildt, men nogle dage, tror jeg at man ved mere om hvad der sker i den store verden, end i det nære rundt om en. Fordi man har haft næsen i telefonen.

Jeg prøver virkelig at give min telefon mange pauser, når jeg er sammen med mine børn. Men det er ikke altid let, hvis jeg er rigtig træt, eller trænger til at tænke på noget andet, er den jo en god trøst. Sådan skal det ikke være. Når jeg har haft telefonen liggende på en hylde i flere timer udspiller to scenarier sig, altså, enten det ene eller det andet.

  1. Ingen har hverken ringet eller skrevet. Der er ingen nye notifikationer på facebook, eller noget som helst. Ingen vil en noget. Så var det jo det samme om den lå der eller ej. Jeg er jo ikke gået glip af noget.
  2. Der findes også mennesker der helt klart forventer at man er tilgængelig hele tiden. Som sender mange sms’er i træk, også selvom man ikke svare. Men disse mennesker forstår som regel, at man svarer lidt forsinket.

Men bottomline er, at jeg aldrig har oplevet at der faktisk skete noget helt vildt vigtigt, som jeg overså. Derfor, har jeg holdt flere og lange telefonpauser de sidste par uger.

I de timer jeg gik rundt uden telefon, stressede jeg dog ret meget over, at min datters vuggestue ikke ville kunne få fat i mig, hvis nu, et eller andet. Og jeg savnede den også til at skrive noter på, havde måske 5 blogindlæg inde i hovedet, mens jeg gik tur. Jeg nåede jo at glemme det meste inden jeg nåede at få det skrevet ned på et stykke papir. Jeg læste gang en undersøgelse der viste at vi bliver dårligere til at huske, når vi har vores telefoner hos os. Det giver jo vildt god menig. Undersøgelsen viste også, at de minder mange bedst kunne huske, var de ufotograferede – simpelthen fordi man (ubevidst) tvang hjernen til at huske det for en. Jeg stopper helt sikkert ikke med at tage billeder af mine børn any day soon – men jeg tror virkelig det er sundt at stoppe og tænke over vores telefonforbrug. Især, når man som jeg, prøver at lære sine børn, at det er bedst at lege selv og at “vi ikke skal se skærm lige nu”. Min datter har temmelig faste regler for skærmtid. Det er ikke hver dag hun får lov og aldrig ret længe af gangen. Og selvom dobbeltmoral jo er dobbelt så godt som moral – kunne det måske være at jeg (og andre) skulle tage lidt ved lære at det principper vi prøver at indprente vores børn. Jeg har tænkt mig at forsøge.

http://www.dailymail.co.uk/health/article-2237034/Unsupervised-children-having-accidents-parents-busy-playing-smartphones.html

You may also like

2 kommentarer

  1. Et godt, relevant og ikke mindst tankevækkende indlæg – jeg tror jeg vil praktisere flere mobilpauser, og forhåbentlig kan de smitte af på hinanden, så de bliver mange og lange!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *