På 24 timers springtur

Lige nu er jeg teknisk set på ferie ved Vesterhavet med mine døtre, mine forældre, min bror og hans kæreste. Det foregår i min families gamle sommerhus og det er ret hyggeligt. Men de seneste 24 timer har jeg været på en lille springtur fra ferieidyllen. København – nærmere bestemt – et ret bestemt sted i København – krævede min tilstedeværelse et par timer. De timer var af den slags der er livsændrende, og som man ikke lige siger nej til.

Klokken er i skrivende stund 15:25 og jeg er på vej over Storebæltsbroen, i retning mod Jylland. Der er blåt til alle sider og mit tog er forsinket. Lige akkurat som det skal være og som det plejer at være. For bare 24 timer siden, satte jeg mig i tog på Esbjerg station og kørte mod København. En time før det, satte jeg mig i min fars bil, for at forlade sommerhusidyllen for et døgn.

Dagen igår startede således ved Vesterhavet. Da jeg vågnede lå jeg som store-ske for min ældste datter. Vi bagte boller og serverede dem for resten af familien. Helt sommerhus-idyllisk. Kort tid efter fik ældstebarnet et hysterisk raseri/trodsanfald over at skulle smøres ind i solcreme og da det var overstået og vi havde krammet længe og meget gik vi til stranden. Vi sad i sandet, hentede vand i spande, legede, byggede og nød solen. Senere sad jeg i et tog på vej til København.

Mit tog blev naturligvis forsinket undervejs. Men jeg nåede hjem, skiftede tøj, drak en øl i mit køkken, nød roen og smurte krigsmaling i ansigtet, for derefter at kaste mig op på cyklen og ud i sommeraftenen. Jeg drak en øl mere med en sød mand, så fodbold, grinede og lærte et nyt menneske bedre at kende.

Lidt i tolv, satte jeg mig igen på min cykel. Byen var stille. Tom som den er, når der Roskilde festival, men endnu mere end normalt. Få timer tidligere tømtes værtshusene, en masse rød-hvid klædte og slukørede mænd forlod etablisamenterne og nærmest sank i jorden. Jeg cyklede ned af Nørrebrogade og i Netto hvor jeg tankede op på mælk til min morgenkaffe.

I morges vågnede jeg af mig selv, lidt i syv. Drak kaffe og gik på møntvaskeri med mine sommerferie-pigers beskidte tøj. Da tøjet var rent, cyklede jeg hjem og hang det op. For derefter at cykle mod det sted, der var grunden til hele min springtur. Jeg skulle til møde, på det der ser ud til, at blive min nye arbejdsplads fra starten af august. Jeg mødte nye kollegaer, blev budt velkommen, sad med til evalueringsmøde og lærte en masse om det her nye sted. Jeg har endnu ikke skrevet endeligt under på noget, så derfor er jeg lidt forbeholden med at fortælle mere. Men når det så er sagt, har jeg kæmpemæssige sommerfugle i maven, min hjerne kører på højtryk med idéer og tanker om alt hvad der skal ske. Jeg glæder mig, har ærefrygt og er helt kolosalt spændt.

Mellem to møder cyklede jeg tilbage til Nørrebro, for at møde et helt særligt menneske. Nemlig min venindes nyfødte søn, og det var en ganske særlig og rørende oplevelse. Det er så kæmpe stort at møde de der helt små mennesker for første gang, at høre deres lyde, iagttage deres små forsigtige bevægelser. For slet ikke at tale om, at se sin veninde som nybagt mor. Det var virkelig en storslået time i det selskab. Med en meget smuk, mild og dejlig lille dreng og hans sejeste, smukke og kloge mor. Så utroligt rørende og vidunderligt.

Og nu er jeg så på vej tilbage til sommerlandet. Jeg har snakket i telefon med min datter. Jeg har lovet hende flødeboller og jeg glæder mig så meget til anden etape af min ferie, hvor jeg tror jeg vil nyde det hele meget mere. Jeg er fyldt med overskud ovenpå denne halv-hektiske springtur. For den gav mig virkelig en oplevelse at man faktisk godt kan have det hele. Blæse og have mel i munden på en gang, nærmest. At bygge sandslotte ved Vesterhavet om formiddagen, for at drikke øl i sommeraftenen på Nørrebro samme aften. Næste dag at blive mødt med smil på en ny arbejdsplads, møde en helt perfekt ny verdensborger og nå at kramme sine børn, spise aftensmad med den allernærmeste familie og igen få lov at kysse sine egne børn godnat, det er sgu da en rigdom der vil noget. Jeg føler mig så heldig. Og glad.
For fanden, mand. Livet er jo godt.

You may also like

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *