Runaway-mor

I dag væltede korthuset totalt for mig.

Min søde mand var til fest i går – en både planlagt og aftalt fest. Barnet blev puttet inden han gik og jeg bestilte thai-mad og så fjerner. ALT var godt.

Men weekender bliver sjældent som man regner med, når halvdelen af forældrene har tømmermænd. De forgangne uger har været meget travle hos os, og inde i mit hoved havde jeg en dejlig lang liste med ting vi skulle nå i dag. Jeg har været stresset de sidste par uger med et par hysteriske anfald og panik til følge.

I dag fik jeg så følelsen af at det hele ramlede – egentlig mest fordi, at der både skulle købes ind, laves madplan, vaskes tøj og forberedes uge og hygges med barnet og og og.. Jeg kunne ikke overskue at gøre det hele selv. Forleden skrev jeg på Facebook, at jeg følte jeg var tæt på at være en superhelt – for man får jo fandeme superkræfter at blive mor. Mine superkræfter var desværre bare sluppet op i dag.

Af og til, henne i det her mor-liv, kan jeg virkelig få lyst til at stikke af. Sådan var det i dag. I stedet for at gøre det, tudede jeg lidt – midt på Nørrebrogade, med barnevogn og det hele. Til gengæld stak jeg af til min seng, med min computer under armen, da vi kom hjem. Lod barn og far være sammen og strejkede lidt fra det der familieliv. Meget kan reddes med det.

Snart skal jeg lave et planlagt run-away. Tænker noget med rødvin, meget damesnak og god mad. Jeg tror det er nødvendigt! Og jeg tror på at rødvin og veninder kan tanke superhelte-tanken op.

– (Slidte) Mor her.

You may also like

1 kommentar

  1. Vi skal i den grad tillade os selv at tage en pause fra livet som mor. Det er hårdt, livsbekræftende helt bestemt, men også mega hårdt.
    Jeg er selv ALT for dårlig til at give mig selv en pause også selvom jeg når til præcis samme sted som dig. Panik, stress, gråd og angst.

    Sejt gået, at du tillod dig selv den pause som du trængte til. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *