Skriveblokade

Jeg har haft en mindre skriveblokade. I hvert blogmæssigt. I sidste uge blev til ansøgninger til studie, en ansøgning til en mere krea-agtig skole og så selvfølgelig de obligatoriske jobansøgninger og et par mails.

Men jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle skrive herinde. For det er svært at dele ud af sig selv, når det hele er lidt svært, og man har svært ved at sætte fingeren på hvad det netop er, der er svært.

Virkeligheden er imidlertid, at jeg sgu er i ret dårligt humør for tiden. Ikke decideret deprimeret, men jeg er et lidt svært sted i livet lige nu, synes jeg. Jeg prøver virkelig at leve i nuet, og i forhold til at gøre det, er det virkelig godt at have børn. Når man er sammen med to små børn, er det faktisk ikke rigtig muligt ikke at være i nuet. Der er hele tiden en der har et behov, en der kravler op på spisebordet og skal bæres ned igen, bleer der skal skiftes, fletninger der skal flettes, perleplader der skal stryges, rugbrødsmadder der skal smøres, historier der skal læses, tøj der skal vaskes og så videre, og så videre.

Så det er ikke så meget i mit selskab med mine børn det hele er svært. Men jeg har jo siden midten af december været på dagpenge, og pigerne er afsted i institution, mens jeg søger jobs, går til møder og den slags. Dagpenge-livet har unægteligt medført en del tid til mig selv, noget som bestemt var tiltrængt og som sikkert er sundt og godt. Alligevel synes jeg, at den her tid er svær. Der foregår mange ting i mit hoved i mine alene-timer:

  1. Jeg mærker virkelig sorgen over alt det der brast. Jeg har affundet mig med det og er et fint sted i forhold til min skæbne (eller hvad jeg nu skal kalde det), men samtidig er jeg simpelthen så ked af, at det var sådan det skulle gå. Giver det mening?
  2. Fremtiden. Da da da daaam. Hvad skal det hele ende med? Jeg har søgt et par uddannelser med start til september, jeg er meget i tvivl om det er det rigtige for mig, og jeg er slet slet ikke sikker på at komme ind. Desuden søger jeg jo jobs, jeg har haft et par stykker i kikkerten som jeg virkelig gerne vil have, og arbejder lige nu på en ansøgning til noget der godt kunne være et drømmejob, sådan som mit liv ser ud lige nu. Fremtiden kan virkelig komme til at se ud på alle mulige måder, og jeg synes det er svært, at det ikke rigtig er op til mig, at beslutte om jeg skal have det job jeg gerne vil have, eller om jeg skal læse. Jeg kan bare lidt vente og se, og håbe på det bedste.
  3. Der er en del øjeblikke for tiden, hvor jeg bliver slået helt ud af ensomhed. Jeg har virkelig mange alene-timer, og har svært ved rigtig at gøre noget ved det. Det er hårdt at gå dagen lang og give to små mennesker al den kærlighed, omsorg og opmærksomhed og ikke få det igen.

Se, det var en lidt sørgelig status fra mig. Det hele er ikke så sort, som jeg nok fik det malet. Jeg har også mange virkelig gode timer, og jeg har også lange perioder hvor jeg nyder mit eget selskab. Men lige nu, er livet sgu ikke lutter lagkage, og det vil jeg også gerne kunne skrive om.

You may also like

3 kommentarer

  1. Alle mulige tanker til dig. Jeg har netop været sygemeldt i hvad der blev til næsten fire uger, og selvom det lyder af latterligt lidt på skrift, så er det meget for en, der er vant til at arbejde ekstremt meget. Og jeg fik så mange mørke og triste tanker o mit eget selskab (også glade og gode), men ja – det åbner bare op for, at man kommer ned i sig selv, mærker de ting, der måske burde have gjort mere ondt på et andet tidspunkt, men da havde man ikke lige tid. Så, jeg ville bare sende gode og varme tanker til dig<3

  2. Men det er også vigtigt at man tør skrive om det svære.
    Tak fordi du deler.

    Jeg tænker at det er helt fair at du føler dig ensom. Er der mon nogle grupper eller netværk for enlige forældre nær dig? Tænker at du helt sikkert ikke er alene, og at det måske kunne være rart at finde nogen at dele det med?

    Kram herfra

    1. Hej Henriette
      Selv tak <3

      Hm, det er der muligvis. Men det er sådan meget akut når det opstår, og er ikke så meget i hverdagen/når børnene er vågne. Men det er da værd at overveje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *