Sommeren er forbi nu

Da jeg cyklede til arbejde fredag morgen, rungede C.V. Jørgensens ord om sæsonen der er slut i mit hoved. Jeg lyttede til sangen:

“Sommeren er forbi nu
og den nærmest fløj afsted
tomhændet står du tilbage og kan slet ik’ følge med”

Mens jeg cyklede gennem Frederiksberg med halstørklæde og lynet læderjakke, blev det virkelig klart for mig, at sommeren i den grad er slut. Det burde det måske også have slået mig da jeg i tirsdags blev gennemblødt og gennemkold mere end en gang, eller da jeg skrev om det i mandags, eller da kalenderen ramte d. 1. september. Men fredag morgen mærkede jeg virkelig følelsen af efterår. Helt ned i maven. Efterår er min yndlingsårstid – især når det ikke regner.

Fredag aften drak jeg en dåseøl og stod på hovedet i mit tøj. Efterårs-tøjkrise. Sommeren har stået på korte nederdele og træskosandaler, måske har jeg haft dem på for sidste gang i år? Det dur ikke at fryse. Hvor er mine høje læderstøvler som jeg ikke har set længe?

Jeg cykler igen igen gennem byen, for at møde en meget sød en. Vi skal have drinks, god mad og til koncert. Han fortæller mig altid, at jeg ser godt ud. En dag vil det måske sætte sig helt fast.

Efter vin og drinks indfinder vi os i Tivoli. Vi er klart blandt de yngste og der er sort af mennesker. En lille, lidt genert gråhåret mand, i sort jakkesæt går på scenen. Jeg er helt optaget af at lytte.

“Sommeren er forbi nu,
og den nærmest fløj afsted,
tomhændet står du tilbage og kan slet ik’ følge med”

Jeg mærker en hånd i min, og helt som i en film ryger der et blad ned fra trækronen over os og rammer min øjenvippe.

Jeg føler mig på ingen måde tomhændet. Men sommeren gik, og det har været svært at følge med.

Den sommer der netop er forbi, har muligvis været den bedste i mit liv. Det har jeg sikkert sagt om andre somre tidligere. Det har helt sikkert også været rigtigt. Den sommer jeg blev student kunne virkelig også noget, og den første sommer jeg var mor var også ret fantastisk. Men det helt særlige ved den her sommer var, at jeg har fået et andet forhold til det at føle mig glad og fri. For det er ikke længe siden, at jeg havde svært ved at forestille mig et liv, hvor jeg kunne være begge dele. Men sådan er det nu. Selvom jeg stadig er enlig mor og går temmelig meget på arbejde. Så er der mange små oaser, hvor alt bare er nemt og dejligt. Efter regn og stormvejr, skønner man nok ekstra meget på solen og sådan har jeg det også. Jeg føler mig dobbelt-glad, fordi jeg ved hvor dyrebart det er, at være glad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *