Studiemor #2

I torsdags var jeg til min anden eksamen som mor. Aftenen inden var jeg til et møde med mit arbejde, hvor en af mine kollegaer spurgte: “hvordan er det egentlig at læse til eksamen, nu hvor du er mor? Har du overhovedet tid til det?” To virkelig gode spørgsmål, som jeg vil prøve at svare på. For det kan måske lyde som en svær kombination, det der morliv og eksamenslæsning.

Da jeg sad på eksamensgangen i torsdags, kom der to piger ud fra et lokale, og havde fået karakteren 10. Den ene sagde til deres ventende veninder: “Altså, vi er jo sådan nogle rigtige 12-tals piger, så vi er selvfølgelig ret skuffede!” … Og der slog det mig, hvis jeg nogensinde har været en 12-tals pige (haha!), er jeg det i hvert fald ikke mere. Jeg vil selvfølgelig gerne klare mig godt, men det er på ingen måde alfa og omega for mig at mit eksamensbevis skal være prydet af 12-taller. Der er for mange andre ting der er vigtige for mig. Der udover er jeg af den overbevisning at et lykkeligt liv er mere en 12-taller. Jeg tror ikke at det er rækken af flotte karakterer (eller mangel på samme) der i sidste ende bliver afgørende for mine fremtids-og job muligheder. Det er min fortid simpelthen et alt for levende eksempel på. Jeg klarede mig med nød og næppe igennem gymnasiet. De tre år var en pærevælling af druk, røg, brudte venskaber og svære følelser. Jeg kunne simpelthen ikke samle mig om at gå i skole, men kom dog igennem. Efterfølgende har arbejdede jeg en masse. Brugte tre år på andet end studie, og det var godt. Dels har har det givet mig en enormt høj arbejdsmoral. Dels har mine forskellige jobs givet mig et CV med titler som projektleder, rollemodel og studenter-studievejleder. For at mit studie giver mening for mig, er jeg nødt til at arbejde ved siden af. På den måde vinkler jeg studiet i den retning jeg vil, og på en måde giver de problemstillinger og perspektiver mit arbejde giver mig en mening med studiet, og som sagt tror jeg mere på at det er profilen jeg er ved at skabe der skal give mig jobs og ikke tallene på mit eksamensbevis.

Tilbage til eksamen. Det at være mor og læse til eksamen, har klart nogle begrænsninger. I januar sagde en af mine medstuderende til mig: “jeg er godt nok glad for at jeg ikke mor i den her eksamensperiode. Jeg ville slet ikke kunne overskue at skulle tænke på andre end mig selv og eksamen”. Der har jeg det så helt modsat. Det at være mor og gå til eksamen har faktisk vist sig at være bedre og nemmere end jeg havde regnet med. Mine læseperioder har været enormt stramme og strukturerede, for der er bare kun den tid der. Jeg har ikke lyst til at sidde oppe hele natten og læse til eksamen, når jeg har et barn der vågner klokken 6. Det at skulle tænke andre ind i min planlægning har hjulpet til at få noget for hånden i de få timer der er til det. Jeg blevet bedre til at stille skarpt på det jeg vil arbejde med. Overspringshandlinger og omvalg af emner er der ikke tid til.

Så ja, forberedelsestiden er blevet kortere. Men der ér tid til at arbejde, men jeg skal virkelig have noget ud af den tid. Eksamensnerver også lidt noget andet nu. I torsdags kunne jeg godt mærke et sug i maven inden jeg gik ind i eksamenslokalet, men det giver en kæmpe ro at tænke på, at det på mange måder også bare er en helt almindelig dag hvor der skal hentes barn i vuggestue, leges med LEGO, læses bøger og laves aftensmad. Det ændrer en karakter ikke på. Jeg føler mig mere rolig og der skal mere til at slå mig ud af kurs.

Med ro i sjælen, et turbolæst pensum, og få, men skarpe pointer gik jeg altså til eksamen og jeg fik 10. Mange snakker om at livet, studiet, arbejdslivet og så videre er hårdere når man har fået børn. Men på mange måder synes jeg det er nemmere. At være mor gør mig mere grounded end jeg før har været og det er så godt for mit (studie)liv!

– (Studie)mor her.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *