Træt

Mit ældste barn har alle dage været virkelig dygtig til at sove. Hun er nem at putte og sover de fleste nætter omkring 12 timer uden at vågne. Som baby sov hun altid når vi var i mødregruppe, og det blev ofte bemærket at hun var et rigtigt sovebarn.

Da jeg var gravid med lillesøster, havde jeg svært ved at forestille mig et andet slags barn end det jeg havde i forvejen. Jeg havde jo ligesom aldrig prøvet at have andre børn, og meget blev ligesom målt op i mod min ældste datter.

Klogere det blev jeg! Mine piger er så forskellige som man næsten kan være. De har bestemt en del lighedspunkter, men er på ingen måde det samme slags barn.

Lillesøster nærmest løber og har gået siden hun var 11 måneder. Hun er sygt motorisk og bruger sin krop vildt meget. Hun har helt enormt meget krudt og kan nærmest ikke sidde stille. Til gengæld kan hun ikke rigtig sige noget, hun siger en lyd der lyder som mor og en der lyder som storesøsters navn rigtig meget. Men decideret sprog er der ikke noget af. Storesøster gik først da hun var omkring 13 måneder, men snakkede tidligt og kunne sige en hel masse ord allerede da hun var 1. Hun gad godt sidde stille og vi kunne tidligt begynde at læse bøger for hende. Lillesøster har travlt med at kravle op på borde, skubbe stole rundt, slæbe rundt på tunge legeting og i det hele taget tumle derudad. Det er virkelig to meget forskellige børn.

Og så er der det med søvnen. Her er de som dag og nat (høhø..)

Lillesøster er IKKE et sovebarn. På torsdag er hun 14 måneder, og på de 14 måneder er det ret få gange hun har sovet igennem en hel nat. Hun havde lige en god periode på en 1½ uge i januar, hvor hun sov hele nætter, men det blev afløst en omgang influenza og herefter har det ikke rigtig været godt. Hun vågner 5-6 gange hver nat, hun er ikke ked af det, og falder heldigvis hurtigt i søvn igen. Der udover står hun tidligt op, og de få gange hun ikke gør, så gør hendes storesøster. F.eks. i morges, hvor lillesøster snorker sødt ved siden af mig, og storesøster kommer ind og siger “Moaar, jeg vil gerne stå tidligt op i dag” … 

SÅ! Jeg er efterhånden træt, men faktisk mærker jeg det næsten ikke mere. Jeg er ikke længere smadret når jeg vågner om morgenen. Bevares, i løbet af dagen er der da øjeblikke hvor jeg er lige ved at ramme muren, men i betragtning af, at det er et stykke over et år siden jeg har fået en fuld nattesøvn, så er jeg sgu ikke særlig træt. Det er ikke noget kaffe ikke kan klare i hvert fald.
MEN.
Jeg ser træt ud. Meget meget træt. Mine poser under øjnene har poser. Jeg ved jo godt, at alting er en fase. Det siger min mor-erfaring mig, og en dag har jeg to teenagepiger som jeg skal jage ud af sengen. Så det skal jo nok gå.

Der er bare en ting, jeg tænker over og er lidt bekymret for… De der poser, ik? Forsvinder de igen?

2 tanker om “Træt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *