Tvivl

I juni 2017 færdiggjorde jeg min læreruddannelse. Helt nyskilt og med en lille baby på armen. Dagen for min sidste eksamen var en helt fantastisk og meget forløsende dag. Efter eksamen og den afsluttede uddannelse, havde jeg et halvt års barsel. Der udover at være sammen med yngsten også stod på børnehave-indkøring og flytning. Nu er yngsten så startet i vuggestue, min barsel er forbi og jeg er jobsøgende. I den forbindelse gør jeg mig mange tanker om fremtiden, om arbejdsliv, om hvad min drøm er, hvem jeg skal være, når jeg ikke er mor. Kæmpe store eksistentielle overvejelser.

Igår kulminerede de tanker lidt. Jeg var til åbent hus på Danmarks Pædagogiske universitet og allerede i bussen skriblede jeg det her ned på min telefon:

Jeg er ude i virkeligheden uden mine børn. Jeg skal til åbent hus på et universitet. Men jeg ved ikke, om det er noget for mig. Jeg sidder i bussen. På et sæde for mig selv. Bagerst i bussen. Langt væk fra barnevognspladsen. På voksenpladsen. Et af tidens store hits brager ud gennem højtalerne oppe hos chaufføren. Jeg ved ikke om jeg kan lide den. Jeg ved ikke hvad jeg vil. Hvem jeg er. Eller hvad jeg kan lide.

Jeg ved at jeg er top god mor for mine børn. Jeg kender deres behov, før de kender dem selv. Jeg ved hvad de mangler. Hvornår de er sultne. Jeg ved hvor der er uld på tilbud. Hvad for noget øko babymad der er bedst. Jeg har helt styr på det. På at være mor.

Men nu skal jeg finde ud af hvad der skal ske med mig. Med Louise. Med hende der skal være noget, mens de er institution. Hvad skal være det, der giver os mad på bordet? Den helt store egoistiske beslutning. Hold kæft, hvor kan jeg bare ikke finde ud af at træffe den. Jeg har brugt et år på at overleve. På at falde på plads. På at redde mig selv og mine børn. Men nu ved ikke hvad jeg skal tage mig til. Der er så roligt nu. Jeg er i tvivl om hvad jeg brænder for og jeg frygter lidt, at jeg ikke rigtig kan mærke mig selv. At jeg simpelthen har glemt hvilket aftryk jeg gerne vil sætte på verden. Skal det være den ene eller den anden vej? Studie eller job? Hvad vil jeg helst? Mulighederne virker uendeligt mange, og det er faktisk lidt uoverskueligt. 

 

3 tanker om “Tvivl”

  1. Altså jeg læste en kandidat i pædagogisk psykologi og det kan jeg kun varmt anbefale! Det var virkelig spændende, men også hårdt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *