Ud på eventyr

Sidder på bagagehylden i en helt proppet bus der kører tværs over Malta. Ved siden af mig står sådan en pensionisttrolley og sammen hopper og danser vi fra side til side. Buschaufføren kører som død og helvede.

Udenfor har alt en gullig nuance over sig. Samtlige bygninger på Malta er bygget i kalksten og derfor er det hele utrolig gulligt-beige at kigge på. Solen skinner og det er allerede 27 grader. Derfor er græsset på jorden også sådan lidt bleget. Hvilket kun bidrager til hvad der ligner et Instagram filter.

Bumlebussen har endestation i Valletta, Maltas hovedstad. Som jeg i dag skal udforske helt på egen hånd. Jeg tror faktisk aldrig rigtigt jeg har taget sådan en tur. Et nyt land, en ny by, uden ledsager. Har enten rejst med familie, kæreste, eller veninder. en måde gør det mig lidt irriteret at det er sådan. Men det slår mig også, hvorfor det måske ikke er så mærkeligt. Jeg plejer gerne at følge med. Altid har andres dagsorden sat min dagsorden.

Men det seneste år, er jeg jo om noget blev herre, eller frøken om man vil, i eget liv. Med alt hvad det indebærer. Det har jo hidtil ikke betydet at der var ret meget fritid at hente. Enlig-mor-liv and all. Men lige nu, leger mine børn med deres far og hans familie på et charterresort på den anden side af øen. I dag holder jeg en halvdags miniferie, hvor jeg skal har styringen.

Dem der følger bloggen på Instagramvil vide, at jeg lige nu er på Malta med hele min eks-svigerfamilie. Pigerne og jeg er blevet inviteret med på familieferie i anledning af deres farmors 70 års fødselsdag. Det gør mig virkelig glad og fortrøstningsfuld omkring fremtiden, at vi kan det her. Allesammen. At det er ukompliceret og nemt. Det kan være der kommer flere tanker om det, på et andet tidspunkt. Nu vil jeg gå på opdagelse og nyde den lille bid af frihed jeg får serveret i dag.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *