Voksen?

Ret ofte har jeg det lidt mærkeligt med min alder. Altså, 28 er et udemærket sted at være og jeg har ingen alderskvababelser overhovedet.

Men der er øjeblikke, hvor jeg simpelthen føler mig meget ældre end de 28 år. F.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst var i byen. Hvornår jeg sidst havde tømmermænd. Eller jo, det var sidst jeg drak 3 glas vin – hvilket jo siger det hele om tingenes tilstand. Jeg køber sjældent nyt tøj, mange dage går jeg uden make-up. Til gengæld bruger jeg mange penge på bleer, på børnetøj, på børnene i det hele taget. Jeg går til møder i banken og opretter testamente og forsikring til mine børn. I gamle dage, før jeg fik børn, gik jeg meget til koncert, den sidste jeg var til var Motor Milles julekoncert, selvom de fyrede godt op for guitarsoloer og hårdslående trommer, er det sgu ikke så rock ‘n’ roll, som de koncerter jeg tidligere frekventerende. Jeg spiser ikke smart mad, men rigtig mange dampede grøntsager, gulerodsstænger, pasta og børne-agtig mad i det hele taget. Mit liv er sygt voksen-agtigt og en smule kedeligt.

Natten til søndag kulminerede det og jeg følte mig som verdens ældste og sureste dame. “Du er blevet en rigtig fru Olsen”, sagde min mor, da jeg fortalte hende om episoden. Og ja, det er der en stor del af mig der er. Helt konkret holdt en pige (som sikkert nok er på min alder) fra min opgang fest. Det var sådan set fint nok, eller det må hun jo gerne, vi skal allesammen være her og alt det der. MEN. Ved 4-tiden var min yngste vågen, og jeg prøvede at få hende til at sove igen. Hvilket viste sig svært, fordi festen var rykket ud på gaden, og var blevet til en syngefest. Meget højt og meget dårligt sangvalg. Da barnet endelig sov, og jeg nu kunne få ro, kunne jeg fandeme ikke få ro. Så det endte med at jeg åbnede vinduet og råbte ud.  Først på en pæn og ikke så høj måde, sådan “hey, er I søde at skrue lidt ned”, men det var der sjovt nok ingen der kunne høre noget af. Derfor endte det sådan her: “HOLD NU KÆÆÆÆFT, TAK!” (man har vel sin gode opdragelse). To timer stod jeg op, lavede havregrød, puttede små mennesker i tøj, tog på legeplads, gik i vaskekælderen og gjorde alle de der børnefamilie-ting, man jo gør en søndag. Hos hende fra min opgang, var der rullet ned indtil sidst på eftermiddagen. Tænk, at kunne bruge en hel dag på at sove og have tømmermænd. Hun aner nok ikke, hvilken luksus hun lige har oplevet.

Meget af det der med at føle sig gammel, kommer helt sikkert med det at få børn. På den anden side, har jeg i mit liv, været “tvunget” til at tage ret meget ansvar. F.eks. De gange min eksmand blev syg, og jeg stod ret alene. Min psykolog har sagt, at jeg blev voksen på et par dage. Hel konkret, da jeg var 24 år, ny-gravid og med en indlagt kæreste. Det er nok rigtigt. Så meget af det der voksen-noget handler også om at al uskyld forsvandt som dug for solen. Jeg er nok blevet et ret alvorligt menneske, der kender livets seriøse vrangsider, og kan derfor godt have svært ved at identificere mig med, når nogle har kærestesorger over en fyr de har kendt et øjeblik. Jeg kan godt huske, at man kan være ulykkelig over den slags og at det kan fylde det hele, men det er svært at forholde sig til.

Så ja, det er ambivalent med den alder der. Andelsboliglån, to institutionsbørn, madplaner, rander under øjnene, budgetter, strækmærker, livsforsikringer, begyndende rynker og testamenter er ikke nødvendigvis lig med min alder. Af og til, kan jeg blive helt træt ved tanken om at skulle ud på et eller andet datingmarked og konkurrere med kvinder på min egen alder. Som stadig er friske, stramme og har lyse sind.

Omvendt har det også sine fordele. At føle sig som en gammel dame, men stadig at være ung. Der er jo stadig en hel masse ting jeg skal opleve og gøre. Men samtidig stresser det mig ikke, at jeg rammer 30 om halvandet år. Jeg stresser ikke over pensionsopsparinger, jeg stresser ikke over at skulle nå noget, jeg har ligesom både nået at blive gift og skilt, taget en uddannelse og fået de der børn. Resten er bare spændende eventyr, som jeg selvfølgelig tager med et gran salt. Fordi jeg er realistisk, og lidt fru Olsen-agtig.

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *